Kapitel 4 1 Syn ved vejsiden m.v.
Færdselsstyrelsen kan foretage syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler og i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted.
Stk. 2 Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler, om Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage erhvervskøretøjer og motorcykler efter stk. 1, herunder om indretning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de inspektører, der skal anvise og ledsage køretøjer til kontrol.
Politiet eller Færdselsstyrelsen kan til enhver tid indkalde et køretøj til ekstraordinær kontrol af, om køretøjet opfylder bestemmelserne i denne lov, færdselsloven eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2 Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet ikke fremstilles til kontrol eller godkendes efter kontrol, jf. stk. 1.