Lov om godkendelse og syn af køretøjer Kapitel 10

Denne konsoliderede version af lov om godkendelse og syn af køretøjer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 774 af 20. juni 2025

Kapitel 10 1 Øvrige bestemmelser
§ 33

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav, og om forhold, der vedrører synsområdet.

Stk. 2 Transportministeren kan fastsætte regler om, at periodisk syn af dansk indregistrerede køretøjer foretaget i andre EU-medlemsstater kan anerkendes i Danmark.

§ 34

Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer.

Stk. 2 Forsvarsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om godkendelse og kontrol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende og amerikanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

§ 35

Afgørelser, som træffes efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Transportministeren kan bemyndige myndigheder under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang