Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 15

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024,
som ændret ved lov nr. 1647 af 30. december 2024 og lov nr. 468 af 14. maj 2025

Energiledelsessystemer og energisyn
§ 15

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende: Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder

  • 1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

  • 2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

  • 3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister.

  • 4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.