Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 12

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024,
som ændret ved lov nr. 1647 af 30. december 2024, lov nr. 468 af 14. maj 2025 og lov nr. 736 af 20. juni 2025

§ 12

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:

  • 1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

  • 2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

  • 3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

  • 4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).