- Side 436 -
...personkredse, der har en tilknytning til virksomheden, men også personer uden en sådan tilknytning. Lov om forretningshemmeligheder foreskriver nemlig i definitionsbestemmelsen i § 2, nr. 3, at der ved »krænkende part« skal forstås »enhver fysisk eller juridisk person, som ulovligt har erhvervet, brugt eller videregivet en forretningshemmelighed«.
- Side 437 -
...almenheden, enten som noget selvfølgeligt eller på basis af specielle angivelser (»fortrolighedsstempling« mv.). Den oplysning, som søges beskyttet, skal således være hemmelig, jf. også nærmere lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1, litra a. Forarbejderne (lovforslag L 125 FT 2017-18 i de specielle bemærkninger til § 2), anfører med henvisning
(...)
- Side 438 -
...om forretningshemmeligheder. Det er således i nogen grad op til virksomheden selv at bestemme, hvad der skal betragtes som forretningshemmeligheder. Typisk træffes sådan bestemmelse kun, når man står over for noget værdifuldt (eller dog noget, hvis udbredelse kan være generende), jf. også hertil lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1, litra c.
(...)
- Side 439 -
...hvor der frifindes i det hele. Ligeledes U 2008.1696 SHR (frifindelse), og U 2015.3294 H (frifindelse). Se i øvrigt om problemstillingen Thomas Riis & Jens Schovsbo: Lov om forretningshemmeligheder med kommentarer, p. 98 ff., Palle Bo Madsen: Markedsret, del 2, p. 338, og Monia Fleischer Ben Soltane: Forretningshemmelighedens retsværn, p. 455 ff.
(...)
- Side 440 -
...en forretningshemmelighed, at den har handelsværdi, fordi den er hemmelig, jf. hertil lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1, litra b, et udtryk, der formentlig med henvisning til præamblens betragtning 14 i direktivet skal forstås meget bredt, jf. hertil Thomas Riis & Jens Schovsbo: Lov om forretningshemmeligheder med kommentarer, p. 104.