Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 24a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 487 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1662 af 30. december 2024

§ 24a

Børne- og undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om betingelser for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger.

Ændringsforslag fremsat med lov 5 (2025/1):

5. Efter § 24 a indsættes i kapitel 11:

»§ 24 b. Private uddannelsesinstitutioner, der efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, jf. § 7, udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2 b.

Stk. 2. Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner. Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.«

1