Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 7

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 487 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1662 af 30. december 2024 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

§ 7

Efter driftsoverenskomst med voksenuddannelsescenteret kan undervisning efter denne lov udbydes af

  • 1) institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

  • 2) daghøjskoler,

  • 3) sprogcentre,

  • 4) frie fagskoler,

  • 5) folkeoplysende foreninger og

  • 6) regionale og kommunale institutioner med specialundervisning for voksne.

Stk. 2 Forinden voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomster, indhentes en udtalelse fra uddannelsesudvalget nedsat i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og regionsrådet høres.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om driftsoverenskomster og kan herunder bestemme, at voksenuddannelsescenteret kan indgå driftsoverenskomst med andre typer uddannelsesinstitutioner m.v. end dem, der er nævnt i stk. 1.