Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten Kapitel 12

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 487 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1662 af 30. december 2024 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

Kapitel 12 1 Ordblindetesten
§ 25

Børne- og Undervisningsministeriet stiller oplysninger om konstateret ordblindhed og dokumentation herfor ved test foretaget med ministeriets it-løsning til test af ordblindhed (Ordblindetesten) til rådighed for den registrerede.

Stk. 2 Oplysninger efter stk. 1 stilles til rådighed for den registrerede, indtil denne afgår ved døden, eller indtil oplysningerne er slettet efter anmodning fra den registrerede.

Stk. 3 Børne- og Undervisningsministeriet stiller oplysninger om, hvorvidt en person er testet med Ordblindetesten, resultatet heraf og dokumentationen herfor til rådighed for offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner m.v.

Stk. 4 Oplysninger om konstateret ordblindhed og dokumentation herfor ved test foretaget med Ordblindetesten skal lægges uprøvet til grund, hvis den pågældende på baggrund af ordblindhed kan tildeles offentlig støtte m.v.