Lov om forberedende grunduddannelse § 41

Denne konsoliderede version af lov om forberedende grunduddannelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 697 af 8. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 512 af 1. maj 2019, lov nr. 551 af 7. maj 2019, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 635 af 11. juni 2024, lov nr. 1662 af 30. december 2024, lov nr. 1664 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

Øvrige tilbud, inddragelse af lokalsamfundet m.v.
§ 41

Ud over undervisningen m.v. omfatter elevens uddannelse deltagelse i fælles sociale arrangementer, musiske aktiviteter og arrangementer, kreative aktiviteter, idrætsaktiviteter, museumsbesøg og andre relevante ekskursioner m.v. Institutionen bestemmer, i hvilket omfang eleven har pligt til at deltage heri.

Stk. 2 Institutionen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, offentlige institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets forenings-, fritids- og klubtilbud, lokalsamfundets folkeoplysende skoler m.v., der kan bidrage til opfyldelsen af forberedende grunduddannelses formål.