Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven) § 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 434 af 6. maj 2025

Vigtige enheder
§ 5

Enheder af en type, som er omfattet af lovens bilag 1 eller 2, anses for at være vigtige enheder, hvis enheden ikke opfylder kriterierne for at være væsentlige enheder i medfør af § 4 og enheden opfylder mindst en af følgende betingelser:

  • 1) Enheden beskæftiger 50 personer eller derover.

  • 2) Enheden har en årlig omsætning på over 10 mio. euro og en årlig samlet balance på over 10 mio. euro.

Stk. 2 Den kompetente myndighed kan træffe afgørelse om, at en enhed uanset størrelse, som er omfattet af § 4, stk. 3, nr. 4 eller 5, skal anses for at være en vigtig enhed.

Stk. 3 Uanset stk. 1, nr. 1 og 2, anses tillidstjenesteudbydere, der ikke opfylder kriterierne for at være væsentlige enheder, for at være vigtige enheder.