Under dansk jurisdiktion hører enheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, og som er etableret i Danmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, og udbydere af henholdsvis cloudcomputingtjenester, datacentertjenester, indholdsleveringsnetværk, administrerede tjenester, administrerede sikkerhedstjenester, onlinemarkedspladser, onlinesøgemaskiner og platforme for sociale netværkstjenester, der har deres hovedforretningssted i Danmark, jf. stk. 3, hører under dansk jurisdiktion.
Stk. 3 En enhed som nævnt i stk. 2 anses for at have sit hovedforretningssted i Den Europæiske Union i den medlemsstat, hvor beslutningerne vedrørende foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici overvejende træffes. Kan en sådan medlemsstat ikke fastslås, eller hvis sådanne beslutninger ikke træffes i Den Europæiske Union, anses hovedforretningsstedet for at være i den medlemsstat, hvor der udføres cybersikkerhedsoperationer. Kan en sådan medlemsstat ikke fastslås, anses hovedforretningsstedet for at være i den medlemsstat, hvor den pågældende enheds forretningssted med det største antal ansatte i Den Europæiske Union er beliggende.
Stk. 4 Er en enhed som nævnt i stk. 2 ikke etableret i Den Europæiske Union, men udbyder tjenester inden for Unionen, herunder i Danmark, skal enheden udpege en repræsentant, der er etableret i en af de medlemsstater i Unionen, hvor enhedens tjenester udbydes. Er repræsentanten etableret i Danmark, hører enheden under dansk jurisdiktion. Er der ikke udpeget en repræsentant efter 1. pkt., anses enheden for at høre under jurisdiktionen i de medlemsstater, hvor tjenesterne udbydes.