Afgørelser vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove eller museumsloven eller regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3 Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet efter bestemmelserne herom i de pågældende love og regler, jf. dog § 11.
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at overtage en anden myndigheds beføjelser efter love og regler nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der vedrører projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.
Stk. 5 De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Stk. 6 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 4 pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres i love og regler nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune. Ministeren kan herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form.