Lov om finansiel virksomhed § 375

Denne konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 9. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016 og lov nr. 712 af 20. juni 2025

Ikrafttræden
§ 375

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Lovens § 167, § 169, stk. 1, nr. 4, § 271, § 278, stk. 4, § 373, stk. 2, § 380 og § 425, nr. 31, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens § 57 træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 183-198.

Stk. 4 Uanset § 199, stk. 1, og § 376 forbliver kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst to revisorer, jf. § 34, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., § 23, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber, § 179, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed samt § 90, stk. 1, i realkreditloven, i kraft for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2004.

Stk. 5 § 430, nr. 6, har virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere.