Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker § 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 697 af 20. juni 2025

§ 8

Virksomheder omfattet af reglerne i NZIA-forordningen kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse vedrørende etablering, udvidelse eller omdannelse af anlæg til nettonulprojekter.

Stk. 2 Virksomheder omfattet af reglerne i CRMA-forordningen kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse til projekter, der vedrører udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af kritiske råstoffer.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter regler om henvendelse til indgangsordningen, herunder krav om digital kommunikation.