Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører tilsyn med, at bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen, på baggrund af følgende:
-
1) En beretning, som bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark årligt udarbejder, jf. § 17, stk. 1.
-
2) Et godkendt og revideret årsregnskab vedlagt revisionsprotokoller, jf. § 22, stk. 2.
-
3) De særlige redegørelser, som bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udarbejder efter § 17, stk. 2.
Stk. 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterer de i § 1, stk. 3, nævnte parter om det udførte tilsyn efter stk. 1.