Lov om de gymnasiale uddannelser § 68

Denne konsoliderede version af lov om de gymnasiale uddannelser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1716 af 27. december 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024,
som ændret ved lov nr. 1659 af 30. december 2024, lov nr. 1664 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

§ 68

Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at en institution efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser med udgangspunkt i Steinerpædagogikken kan udbyde den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden afholdelse af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis. I stedet dokumenteres elevernes gennemførelse af uddannelsen ved et vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompetencer, eleverne har opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.

Stk. 2 Institutioner, som har opnået tilladelse efter stk. 1, er ikke bundet af den placering af den større skriftlige opgave, som fremgår af § 38, stk. 2.