Kvælstofoxiderafgiftsloven § 24

Denne konsoliderede version af kvælstofoxiderafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov nr. 472 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 364 af 3. april 2025

§ 24

Loven finder anvendelse på NO2-ækvivalenter, der fra og med den 1. januar 2010 udledes til luften ved forbrænding fra virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2. Loven finder endvidere anvendelse på varer nævnt i bilag 1, der fra og med den 1. januar 2010 leveres, udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 2 For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2010 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.