- Side 233 -
...sammenblanding af ægtefællernes formuer, herunder betaling af hinandens gæld, være udtryk for opfyldelse af forsørgelsesforpligtelsen og derfor ikke medføre noget tilbagebetalingskrav. Afgrænsningen mellem forsørgelse og tilbagebetalingspligtige ydelser er ikke ny, og ældre domspraksis er derfor stadig et relevant fortolkningsbidrag for denne afgrænsning.
- Side 234 -
...evne«, er fjernet. Dette skyldes ikke et ønske om at ændre ægtefællernes frihed til at indrette sig efter evne og ønsker, men det var ministeriets opfattelse, at »dette hører under privatlivets forhold«, og man fandt det ikke nødvendigt, at denne frihed skulle fremgå udtrykkeligt i ÆFL § 4.22. Punkt 3.5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
(...)
...fandt denne afvisning af andelsret i indtægterne fundamental. Man ønskede at skabe en formueordning, der respekterede en erhvervende ægtefælles økonomiske selvstændighed, og den ægtefælle, der eventuelt ikke havde en indtægt (typisk hustruen), blev sikret en vis handlefrihed gennem den daværende RVL § 11’s adgang til at købe på kredit i begges navn.
- Side 235 -
Den praktiske betydning af ÆFL § 4 vil på det familieretlige område ligge i, at den i betydeligt omfang afskærer ægtefæller, og dermed også kreditorer, fra at påstå, at rene forsørgelsesydelser skal tilbagebetales. Her er det dog helt afgørende at få afgrænset de rene forsørgelsesydelser fra ydelser, der oversti-
- Side 236 -
...i indledningen. Det følger desuden direkte af KL § 64, stk. 5, at sådanne overførsler kan omstødes i konkurs som gaver. Ved at lovfæste dette har man sikret sig mod eventuel tvivl om, hvorvidt en løbende »for stor« overførsel kunne behandles som gave, såfremt der klart manglede »gaveintention«, som traditionelt har været en del af gavedefinitionen.
(...)
...var indeholdt i RVL § 2, nemlig »det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende«. Denne samme grænse må forventes anvendt for vurderingen af, om overførsler kan danne grundlag for afgrænsningen af forsørgelsesydelser over for ydelser, der giver grundlag for krav mellem ægtefællerne – eksempelvis formueretlige berigelseskrav.
(...)
- Side 237 -
...bolig, men også køb af tøj, sko, møbler og almindelige forbrugsgoder er en del af det løbende underhold. Bestemmelsen kan derved rumme en opsparing hos den ene af ægtefællerne, både i form af værdien af indkøbte aktiver og som en reel opsparing – eventuelt som grundlag for senere indkøb.77. Dette var også gældende under RVL, jf. bl.a. U 1952.395 V.
(...)
...rimelige bidrag. Det er ligeledes klart, at vurderingen af, hvilke forsørgelsesudgifter den enkelte ægtefælle kan påtage sig, i et vist omfang afhænger af, om han eller hun har gæld, idet den pågældendes samlede økonomiske situation så ikke giver mulighed for helt så høj en levestandard, som hvis vedkommende havde en god økonomi og ingen gæld. Såfremt den
(...)
- Side 240 -
...fastsætte grænsen for, hvilke overførsler der kan rummes i ÆFL § 4 i situationer, hvor den ene af ægtefællerne har gæld. Har ingen af ægtefællerne gæld, står det dem frit for at tilrettelægge sig med en ekstravagant livsstil, og den ægtefælle, der evt. betaler mest for en sådan livsstil, kan ikke forvente bagefter at kunne rejse et tilbagebetalingskrav.
(...)
- Side 241 -
...forsørgelsesforpligtelser over for ægtefællen og eventuelt egne børn. Sammenligningsgrundlaget er heller ikke, om familien kan have en rimelig levestandard alene i kraft af den solvente ægtefælles indtægt, for i så fald kommer den anden indirekte til at betale gælden. Det er ikke meningen med forsørgelsesforpligtelsen, at den skal udhule særhæftelsen i ægteskabet ved at
- Side 242 -
...andre ord ikke blive anvendt som middel til at regulere uoverensstemmelser om forsørgelsespligten mellem ægtefæller, der ønsker at opretholde ægteskabet. Med ÆFL § 56, stk. 1, har lovgiver ophævet den tidligere skelnen mellem forsømmelse af forsørgelsesforpligtelsen under samlivet og forsømmelse af forsørgelsesforpligtelsen efter samlivsophævelse.