- Side 658 -
Det kan endvidere forudsætningsvis noteres, at det ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 blev fastsat i ligningslovens § 7 H, stk. 3, at når en tegningsret, der var omfattet af § 7 H, udløber uudnyttet, »bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven«.
- Side 716 -
For så vidt angår tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 eller de nu ophævede bestemmelser i ligningslovens § 7 H, henvises til de særlige regler om vilkårsændringer i disse bestemmelser. Se også Erik Banner-Voigt og Søren Rasmussen, »Aktieløn«, 4. udgave, 2009, side 326.
(...)
- Side 719 -
...Skatterådet kunne tiltræde, at et selskab og medarbejdere ændrede en aftale om udstedelse af køberetter til medarbejderaktier, således at medarbejderens mulighed for at kræve differenceafregning blev fjernet, hvorved ordningen kunne blive omfattet af ligningslovens § 7 H. Ændringen var ikke så væsentlig, at den medførte en afståelse af den indgåede aftale.