Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave
Udgivelsesdato: 16. august 2025
ISBN: 9788757459210
- Side 1088 -
...transaktion være omfattet af LL § 2, som bestemmer, at der i givet fald vil skulle ske en korrektion af den aftalte pris, således at den svarer til markedsprisen på aktivet. Samtidig vil det evt. udløse udbyttebeskatning, hvis hovedaktionæren begunstiges på bekostning af selskabet eller tilskudsbeskatning, såfremt det er selskabet som bliver begunstiget.
(...)
...forretningsmæssigt synspunkt dispositioner med unormale vilkår mellem et selskab og en selskabsdeltager, kan disse korrigeres af skattemyndighederne efter LL § 2. Ligningslovens § 2 sondrer mellem den primære korrektion, den korresponderende korrektion og den sekundære korrektion. Overdrages eksempelvis en fast ejendom fra selskabet til dets hoved-
(...)
- Side 1089 -
...forskellen mellem markedsprisen og den aftalte overdragelsespris. LL § 2, stk. 5, indeholder en bestemmelse om, hvorledes den sekundære korrektion kan undgås. Såfremt den skattepligtige forpligter sig til at anvende de priser og vilkår, som svarer til markedsvilkårene (på armslængdevilkår), vil udbyttebeskatningen bortfalde, jf. nærmere kap. 14 og 37.
...forretningsmæssige vilkår, eller at aftaler på normale forretningsmæssige vilkår ikke vil blive overholdt. En anden forklaring på lovgivers motivation til at gennemføre lovregulerede korrektionsmuligheder kan være et ønske om at fjerne de skattemæssige fordele ved en given adfærd, f.eks. at omdøbe løn og udbytter til lån. Nogle eksempler herpå skal nævnes her.
(...)
...forretningsmæssig disposition, er et sædvanligt lån fra pengeinstitutter, eller der er tale om lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206. Det er kun i skattemæssig henseende, at lånet omkvalificeres til en ydelse uden tilbagebetalingsforpligtelse. Civilretligt er der fortsat tale om et lån. Bestemmelsen behandles yderligere i afsnit 5.3.5.
- Side 1103 -
...f.eks. også i forholdet mellem ægtefæller, forældre og børn, interessenter indbyrdes og i koncernforhold. Hvis den ene part i en aftale har en nærmere angiven kontrollerende indflydelse på den anden part, er der i LL § 2 særlig hjemmel til at foretage korrektion over for forsøg på indkomstforvridninger, jf. ovenfor under 1 med yderligere henvisninger.
(...)
I henhold til læren om rette indkomstmodtager med støtte i SL §§ 4-6 er der hjemmel til at foretage korrektion som den i U 1960.535 H foretagne, selv om ingen af parterne har kontrollerende indflydelse i LL § 2’s forstand, jf. således kap. 23.
- Side 1106 -
...hovedaktionæren (hvilket jo altid er opfyldt), og 3) det skal være aktionærindflydelsen (interessefællesskabet), der har forårsaget anvendelse af de forretningsmæssigt set unormale dispositioner. Retsstillingen må antages at være den samme efter gennemførelsen af LL § 2, hvor LL § 2, stk. 2, nærmere definerer interessefællesskabet, jf. kap. 23, 6.4.1.
- Side 1109 -
Betaler et hovedaktionærselskab en for høj rente på et lån fra en hovedaktionær, vil der være hjemmel til at nægte fradrag for den del af renten, der ligger ud over en normal markedsrente for et lån af den pågældende art, jf. LL § 2.
- Side 1111 -
Såfremt der aftales en forrentning af en fordring på selskabet, der overstiger markedsrenten, vil merrenten principielt kunne anses for at være maskeret udbytte. I dag er forholdet dog omfattet af LL § 2.
(...)
- Side 1112 -
...udbytte. For personer findes der ikke en tilsvarende regel, men ophævelsen af skattefriheden efter KGL § 14 for kursgevinster på fordringer, som opfyldte mindsterentekravet medfører, at det ikke længere er helt så afgørende, om afdraget rubriceres som udbytte/kursgevinst. Kursgevinst er dog alene skattepligtig, hvis årets nettogevinst overstiger 2.000 kr.
- Side 1113 -
...finde sted i det år, hvor salget af ejendommen fandt sted, idet det først var på dette tidspunkt, at udlodningen kunne konstateres. Tilsvarende resultat i SKM2006.630.ØLR og SKM2010.124.ØLR, hvor salg til handelsværdi medførte et tabsfradrag for det sælgende selskab, hvilket blev nægtet med den begrundelse, at overdragelsen skulle ske til kostpris.
- Side 1116 -
Manglende selskabsindtægter kan også være en følge af, at selskabet rentefrit eller til en lav rente stiller kapital til rådighed for hovedaktionæren eller et andet selskab i en koncern. Disse forhold er nu reguleret af LL § 2. Se i øvrigt om manglende selskabsindtægter Den juridiske vejledning 2025 C.B.3.5.3.1.
...endelig blev aktionærens frigørelse for gæld gjort skattepligtig efter kursgevinstloven. Efterfølgende er det i 2017 blevet selskabsretligt lovligt at yde aktionærlån. Skattereglerne er imidlertid ikke ændret. Et aktionærlån vil således kunne være lovligt efter selskabslovgivningen, men samtidig vil aktionæren kunne blive beskattet efter LL § 16 E.
(...)
...hovedaktionær skattemæssigt skal anses for at være en ydelse uden tilbagebetalingsforpligtelse. Det indebærer, at ydelsen på lånetidspunktet skal beskattes som løn eller udbytte. Det fremgår af bestemmelsen, at den alene anvendelse, hvis forbindelsen mellem selskab og aktionær opfylder kriterierne i LL § 2. Højesteret har imidlertid udvidet anvendelsesområdet.
(...)
...og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne var støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kunne ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i LL § 2. Højesteret fandt endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens per-
- Side 1126 -
...koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst med overbetalingen på ca. 58,4 mio. kr., med den begrundelse, at der forelå maskeret udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A. Skattemyndighederne begrundede det med, at det alene var i ejerens interesse, at det danske selskab havde overkompenseret hans skattefrie selskab i Dubai i strid med LL § 2, stk. 1.
(...)
...interesse, men udelukkende i eneejerens interesse, og at overbetalingerne derfor måtte anses for maskeret udlodning til eneejeren. Samtidig fastslog Højesteret, at eneejeren ikke kunne undgå udbyttebeskatningen med henvisning til LL § 2, stk. 5, da denne ikke var personligt part i de kontrollerede transaktioner mellem det danske selskab og Dubai-selskabet.