Forfattere: Jan Børjesson, Anders Oreby Hansen og Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 17. januar 2014
ISBN: 9788757426199
- Side 378 -
...skattemæssige konsekvenser ved gevinst på gæld som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering og skal ses i sammenhæng med selskabsskattelovens §§ 12 A-12 D (tidligere ligningslovens § 15, stk. 2-5), personskattelovens § 13, personskattelovens § 13 a og virksomhedsskatteloven § 13 vedrørende underskudsfremførsel og underskudsbegrænsning.
- Side 380 -
Dette skulle ses i sammenhæng med de samtidig gennemførte ændringer i ligningslovens § 15, jf. lov nr. 363 af 6. juni 1991, og den samtidige vedtagelse af konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991.
(...)
- Side 381 -
...Bestemmelserne er ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 om ændring af selskabsskatteloven m.v. overført til selskabsskattelovens § 12, § 12 A, § 12 B, § 12 C og § 12 D med virkning fra 1. juli 2012. Samtidig med indførelse af underskudsbegrænsningsreglerne i den daværende ligningslovs § 15 blev kursgevinstlovens § 6 A indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991.
(...)
I forbindelse med indsættelsen af ligningslovens § 15 tilkendegav Skattedepartementet, at kapitalforhøjelse ved gældskonvertering efter omstændighederne kunne ligestilles med en frivillig akkord med den skatteretlige konsekvens, at der kunne indtræde underskudsbegrænsning, jf. hertil:
(...)
...efterfølgende praksis på området, hvorefter konvertering af gæld til aktier kunne sidestilles med gældsnedsættelse, blev lovfæstet i ligningslovens § 15, stk. 2, ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 om ændring af forskellige skattelove (handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse) med ikrafttræden den 18. januar 1995.
- Side 393 -
Hvorvidt der foreligger en samlet ordning skal afgøres ud fra en konkret vurdering i overensstemmelse med reglen i selskabsskattelovens § 12 B (tidligere ligningslovens § 15, stk. 3).
(...)
Fra de oprindelige lovbemærkninger til ligningslovens § 15, stk. 2 og stk. 3, er om frivillig akkord anført følgende:
(...)
- Side 395 -
...blev konverteret til aktiekapital, kunne anses for en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, jf. ligningslovens § 15, stk. 3. Selskabets gevinst på gæld ved gældskonverteringen blev derfor i stedet anset som skattepligtig for selskabet i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 5.
(...)
...udgjorde »en samlet ordning«, hvorfor gældskonverteringen var omfattet af ligningslovens § 15, stk. 2. Underskudsbegrænsning kunne herefter ikke gennemføres, da banken ikke havde fradragsret for tab på fordringen (banken var i koncernforhold med selskabet), idet bankens aktier ubestridt var anlægsaktier, ligesom banken og selskabet var sambeskattede.
(...)
- Side 396 -
...datterselskabet beskattes som et tilskud, jf. den daværende kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende fandt Ligningsrådet, at hvis der i stedet skete konvertering af aktier til gæld, skulle der ske underskudsbegrænsning i det omfang, kursværdien af de modtagne aktier på konverteringstidspunktet lå under den nominelle værdi af moderselskabets fordring.
(...)
...afgivet tilsagn om fortsat finansiel støtte. Endvidere havde moderselskabet kautioneret og stillet sikkerhed for datterselskabets bankgæld. Fordringens værdi var af moderselskabet ansat til 0 kr., idet datterselskabets samlede gæld, bortset fra gælden til moderselskabet, udgjorde knap 6.000.000 kr., mens aktiverne udgjorde i alt knap 5.000.000 kr.
(...)
- Side 397 -
Ligningsrådet fandt, at den påtænkte gældseftergivelse måtte anses for en frivillig akkord med en hovedkreditor, idet moderselskabets fordring udgjorde knap 50 pct. af datterselskabets samlede gæld. Underskudsbegrænsning ville derfor indtræde efter ligningslovens § 15, stk. 3. Underskudsbegrænsningen måtte antages at udgøre det fulde beløb på 5.000.000 kr.
- Side 404 -
...blev udstedt, jf. TfS 1991.469 Skd., som er refereret ovenfor under note 2. Ved nævnte lov blev opgørelsesprincippet ændret således, at underskudsbegrænsningen skulle opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og dens kursværdi på konverteringstidspunktet, svarende til det opgørelsesprincip, som findes i kursgevinstlovens § 26, stk. 3.
- Side 407 -
...til 10 kurspoint udgøre en gevinst på gæld, som beskattes efter kursgevinstlovens regler i det omfang, der er hjemmel hertil, mens et beløb svarende til 60 kurspoint vil medføre underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 12 B (tidligere ligningslovens § 15) eller personskattelovens § 13 a, i det omfang debitor har et skattemæssigt underskud.
- Side 411 -
Den primære betydning heraf var, at gevinst på gæld ved en gældskonvertering som led i en akkord ligeledes blev skattefri, og at dette eventuelt blev modsvaret af en underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 (nu selskabsskattelovens § 12 A, stk. 3), på samme måde som det var tilfældet for en almindelig gældseftergivelse.
...TfS 1998.558 LSR, refereret ovenfor under note 6. Denne praksis var i overensstemmelse med Skattedepartementets tilkendegivelse, som den fremgik af TfS 1991.469 Skd. (refereret ovenfor under note 2), hvilken tilkendegivelse fremkom i forbindelse med indførelse af underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15 ved lov nr. 363 af 6. juni 1991.
(...)
- Side 412 -
...hvorefter konvertering af gæld til aktier kunne sidestilles med gældsnedsættelse, blev lovfæstet i ligningslovens § 15, stk. 2, (men ikke i kursgevinstlovens § 24) ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 om ændring af forskellige skattelove (handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse) med ikrafttræden den 18. januar 1995.
(...)
...derved, at det krævede udtrykkelig lovhjemmel at sidestille hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer med en gældsnedsættelse. En sådan hjemmel var som ovenfor anført allerede indført i ligningslovens § 15, stk. 2, med virkning fra 18. januar 1995, hvorimod der ikke fandtes en tilsvarende hjemmel i kursgevinstloven.
(...)
...ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, således som de var udformet før lovændringen i 1995 (ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 blev hjemlen til at sidestille gældskonvertering med gældsnedsættelse indsat i ligningslovens § 15, stk. 2). Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand om, at der ikke var hjemmel til at sidestille en gælds-
(...)
- Side 413 -
Ligningslovens § 15 omfattede de samlede kreditorordninger, hvorimod kursgevinstloven regulerede de singulære ordninger.
(...)
Afgørelsen i TfS 1999.217 VLD (Nordinvest Aalborg ApS) tilsidesatte den tidligere praksis, og dermed Skattedepartementets tilkendegivelse i TfS 1991.469 Skd., som var afgivet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 363 af 6. juni 1991 (indførelsen af ligningslovens § 15, stk. 2 og 3).
(...)
Praksis i forhold til kursgevinstloven hvilede på samme grundlag, som den praksis, der blev tilsidesat i henhold til ligningslovens § 15, stk. 2. Konsekvensen heraf var, at den hidtidige praksis efter kursgevinstloven, hvorefter gældskonvertering også kunne sidestilles med en frivillig akkord, ikke længere kunne opretholdes.
(...)
- Side 414 -
...regel for fremførsel af underskud i ligningslovens § 15. Efter at ligningslovens § 15, stk. 1, var blevet ændret, således at underskud kunne fremføres tidsubegrænset (med virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere), er nævnte betydning af, om en gældskonvertering medfører skattepligt eller underskudsbegrænsning, fjernet.
(...)
- Side 415 -
...beløb, der blev beskattet efter kursgevinstlovens regler. Herved blev undgået, at debitorselskabet skattemæssigt blev ramt dobbelt derved, at debitorselskabet dels blev indkomstbeskattet af gevinst på gæld efter kursgevinstlovens regler og derudover fik reduceret sit eventuelle fremførselsberettigede skattemæssige underskud efter ligningslovens § 15.
(...)
...betingelse var som ovenfor anført ikke opfyldt, idet moderselskabets fradragsret ikke skyldes kursgevinstlovens § 4, men derimod det forhold, at moderselskabet var andelsbeskattet). Ligningsrådet nåede ligeledes frem til, at gældskonverteringen tillige var omfattet af ligningslovens § 15, men underskudsbegrænsning ville ikke finde sted som følge af, at un-
(...)
- Side 416 -
derskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 skal formindskes i det omfang, selskabet er skattepligtig af gevinst på gæld.
Såvel ligningslovens § 15 som kursgevinstloven indeholdt herefter hjemmel til at sidestille gældskonvertering til aktier eller konvertible obligationer med gældsnedsættelse.
(...)
Efter indsættelsen af § 24, stk. 1, 3. pkt. i 2002 blev der truffet en Landsskatteretsafgørelse den 30. juni 2005, TfS 2005.728, der belyste det indbyrdes forhold mellem kursgevinstlovens §§ 8 og 24 samt deres samspil med ligningslovens § 15.
(...)
...ligningslovens § 15 (nu selskabsskattelovens § 12 A). Da det i ligningslovens § 15 udtrykkeligt var anført, at såfremt en kursgevinst på gældssiden er omfattet af såvel kursgevinstlovens §§ 24 og 8, går kursgevinstlovens § 8 forud med den virkning, at der ikke sker underskudsbegrænsning, var kursgevinsten uden skattemæssige konsekvenser i det konkrete tilfælde.
(...)
Det kan herefter konkluderes, at i tilfælde, hvor kursgevinsten er omfattet af såvel kursgevinstlovens §§ 8 samt 24, går førstnævnte bestemmelse forud i spørgsmålet om, hvorvidt der sker underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 (nu selskabsskattelovens § 12 A).
- Side 418 -
lovens § 12 A, stk. 3 (tidligere ligningslovens § 15, stk. 2, sidste pkt.), og fra praksis forud for denne lovændring eksempelvis TfS 1995.906 LSR, som er refereret ovenfor i note 6.
- Side 420 -
...ordning«, hvorfor gældskonverteringen var omfattet af ligningslovens § 15, stk. 2. Underskudsbegrænsning kunne herefter ikke gennemføres, da banken ikke havde fradragsret for tabet på fordringen (banken var i koncernforhold med selskabet), idet bankens aktier i debitorselskabet ubestridt var anlægsaktier, ligesom banken og selskabet var sambeskattede.
(...)
Underskudsbegrænsningen skal således – til trods for gevinstens skattefrihed, jf. kursgevinstlovens § 8 – reduceres i en situation, hvor gældskonvertering er sket i koncernforhold og hvor kreditor ikke har fradrag for tabet på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 4, jf. selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2, litra a (tidligere ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt.).
(...)
...selskabsskattelovens § 12 C (tidligere ligningslovens § 15, stk. 4-5) reduceres som ved gældskonvertering, når kreditorselskabet ikke ville have haft fradragsret for det modsvarende tab på fordringen på grund af reglen i kursgevinstlovens § 4, jf. § 8, jf. selskabsskattelovens § 12 C, stk. 4, litra 2 (tidligere ligningslovens § 15, stk. 5, 5. pkt.).
(...)
...udgjorde 50,13% af den samlede gæld. Det danske datterselskabs gæld til B.B.V var stiftet i 1998 som et almindeligt lån. Provenuet i tilfælde af en likvidation blev opgjort til 93,07%. Landsskatteretten fremkom med følgende bemærkninger til den pågældende nedbringelse af gælden; »Det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 5, 1. pkt., at un-
(...)
- Side 421 -
...Da underskudsbegrænsningen i henhold til ligningslovens § 15, stk. 2, jf. stk. 4, overstiger det fremførelsesberettigede underskud fra indkomståret 1996, er hele beløbet nedsat. Der resterer herefter 0 kr. underskud til fremførsel. Nedsættelsesbeløbet skal ikke begrænses, da kreditor ikke har lidt noget tab, idet indfrielse er sket til kurs pari.«
(...)
...ansås i strid med ligningslovens § 15, stk. 5, 5. og 6. pkt.s klare ordlyd samt forarbejderne hertil, og gjorde bestemmelsen direkte illusorisk. Tilmed blev den kritiseret, idet reglerne i ligningslovens § 15, stk. 4-5, netop var indsat med henblik på at sikre symmetri mellem en gældskonvertering og en kapitalforhøjelse med efterfølgende indfrielse.
(...)
...medregnes til datterselskabets indkomst, jf. § 8, og et eventuelt tab ikke ville være fradragsberettiget for søsterselskabet, skal der ske nedsættelse af underskudsbegrænsningsbeløbet i henhold til ligningslovens § 15, stk. 5«. Underskudsbegrænsningsbeløbet blev herefter nedsat til 0 kr., og der skulle følgelig ikke ske begrænsning i underskuddet.
- Side 422 -
Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at foretage en tilsvarende transaktion, såfremt der er tale om en samlet ordning, jf. selskabsskattelovens § 12 C (tidligere ligningslovens § 15, stk. 4).
- Side 423 -
...at udligne et tilgodehavende, som hovedanpartshaveren havde på selskabet. Landsskatteretten fandt derfor, at forholdet var omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3, om underskudsbegrænsning. For Østre Landsret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for selskabets påstand om, at der ikke var grundlag for at begrænse selskabets underskud.
(...)
...efterfølgende indfrielse af hovedkreditors fordring ikke kunne anses for omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3, og at denne praksis ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft. Skatteministeriet henviste i den forbindelse bl.a. til de af Ligningsrådet offentliggjorte afgørelser, TfS 1993.150 LR, TfS 1993.264 LR, TfS 1993.350 LR og TfS 1994.299 LR.
(...)
- Side 424 -
...overraske, ikke mindst når henses til, at formålet med indførelse af lov nr. 412 af 14. juni 1995 om ændring af forskellige skattelove (handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse) bl.a. var med virkning fra 18. januar 1995 at ligestille gældskonverteringer med kontant kapitalforhøjelse med efterfølgende indfrielse.
(...)
...anset for at falde ind under gældseftergivelse, uanset at det reelt er det, der opnås. Dette gælder de situationer, hvor kreditor foretager kapitalindskud til debitor, og hvor debitor anvender dette indskud til at indfri gælden til kreditor. Disse situationer er ikke anset for at falde ind under de gældende bestemmelser i ligningslovens § 15, stk. 3.«
- Side 425 -
...påkommende tilfælde være, at et selskab, der først fik konverteret gæld til en konvertibel obligation og efterfølgende konverterede den konvertible obligation til aktiekapital, risikerede at blive beskattet to gange efter kursgevinstlovens regler eller alternativt risikerede, at der ville indtræde underskudsbegrænsning to gange efter ligningslovens § 15.
(...)
...til grund, at det konvertible obligationslån på 10.000.000 kr. ubestridt udgjorde en gæld for selskab A, indtil konverteringen til anparter fandt sted. Landsskatteretten fandt herefter, at konverteringen af det konvertible obligationslån var omfattet af ordlyden i § 15, stk. 2, 6. punktum, med den virkning, at selskab A’s underskud skulle begrænses.
(...)
- Side 426 -
...kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 3. punktum, og ligningslovens § 15, stk. 2, 6. punktum, der efter deres ordlyd netop giver hjemmel til at sidestille gældsnedsættelse med gæld, der konverteres til konvertible obligationer, men derimod ikke indeholder hjemmel til at anse en konvertibel obligations konvertering til aktiekapital for en gældsnedsættelse.
- Side 427 -
...bestemmelse er nu indsat i kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2. pkt., hvilket skete ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 med virkning fra 1. april 2011. Forud for indføjelsen af denne bestemmelse i kursgevinstlovens § 24, må dette dog også anses for at have været praksis på kursgevinstlovens område, jf. hertil Skatteministeriets bemærkninger i TfS 1998.123.