Letbaneloven § 5

Denne konsoliderede version af letbaneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om letbane på Ring 3

Lov nr. 165 af 26. februar 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 19. maj 2025

§ 5

Hovedstadens Letbane I/S ledes af en bestyrelse og en direktion. Direktionen i Metroselskabet I/S er tillige direktion i Hovedstadens Letbane I/S, jf. § 8, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Stk. 2 Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Direktionen varetager den daglige ledelse. Direktionen skal udarbejde og forelægge årsregnskab for bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter ved instruks det nærmere indhold af direktionens opgaver.

Stk. 3 Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S’ virksomhed, herunder til udførelse af administrations-, udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3, og varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S’ gælds- og formueforvaltning.

Stk. 4 Hovedstadens Letbane I/S skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 5 Transportministeren fastsætter regler om, hvilke opgaver Metroselskabet I/S er forpligtet til at varetage for Hovedstadens Letbane I/S, og rammerne og vilkårene herfor, herunder om betaling fra Hovedstadens Letbane I/S til Metroselskabet I/S.