- Side 1188 -
...gældseftergivelsen tillige behandles efter reglerne om ret til underskudsfremførsel. En kursgevinst hos debitor er, hvis debitor er et selskab reguleret af KGL §§ 6-8 og 24, og hvis debitor er en fysisk person reguleret af KGL §§ 19, 21 og 24. Endvidere kan der blive tale underskudsbegrænsning, for selskaber efter SEL §§ 12-12 C og for personer efter PSL § 13 a.
(...)
- Side 1189 -
Falder forholdet uden for KGL § 24, og er debitor et selskab, er udgangspunktet, at gevinsten er skattepligtig for debitor, jf. KGL § 6. Hvis debitor og
(...)
- Side 1190 -
...8 er betinget af, om kreditorselskabet ikke har haft fradrag for det modsvarende tab efter KGL § 4. Har kreditorselskabet ikke fradragsret, vil der hellere ikke være skattepligt for gevinsten hos debitorselskabet. Omvendt vil et fradrag for tabet efter KGL § 4 hos kreditorselskabet, principielt udløse beskatning hos debitorselskabet efter KGL § 6.
- Side 1198 -
Er debitor et selskab mv., vil udgangspunktet være, at gældseftergivelsen er skattepligtig i medfør af KGL § 6.
- Side 1205 -
Da gældskonvertering nu utvivlsomt er sidestillet med en gældseftergivelse, indebærer det, at gældskonverteringen er skattefri for selskabet, hvis der foreligger en samlet ordning, jf. KGL § 24. Foreligger der ikke en samlet ordning, vil selskabet være skattepligtig eller skattefri efter reglerne i KGL §§ 6 og 8, jf. ovenfor om gældseftergivelse.
- Side 1209 -
...således, at en kreditor i stedet for at eftergive en gæld overdrager fordringen til et selskab, som er koncernforbundet med debitorselskabet, til den lave kurs, som kreditor ville være villig til at eftergive ned til. Da der sker overdragelse af fordring i stedet for eftergivelse, vil de skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse ikke indtræde.
(...)
- Side 1210 -
...konsekvenser. Det indebærer, at hvis der er tale om en samlet ordning, som opfylder betingelserne i KGL § 24, vil overdragelsen være skattefri, mens der vil indtræde skattepligt efter KGL § 6, hvis det ikke er tilfældet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke civilretligt anses at være nogen gældseftergivelse, men det alene gælder skatteretligt.
(...)
...ved frigørelsen. Det er kun skattemæssigt, at overdragelsen af fordringen sidestilles med en gældseftergivelse for debitor. Civilretligt eksisterer fordringen og dermed gælden fortsat. Ved en efterfølgende opgørelse af gevinst eller tab på gælden skal gældens værdi på overdragelsestidspunktet anvendes som anskaffelsessum, jf. KGL § 6, stk. 2, 4. pkt.