Kulbrinteskatteloven § 25

Denne konsoliderede version af kulbrinteskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven)

Lov nr. 175 af 28. april 1982,
jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. maj 2025

§ 25

Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst omfattet af kapitel 2 kan der med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 1981 for aktiver, der er omfattet af § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 1, foretages skattemæssige afskrivninger efter reglerne i § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 1 og 3.

Stk. 2 Skibe og bygninger, der ikke er omfattet af § 8, stk. 1, afskrives efter afskrivningslovens regler herom.

Stk. 3 Forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, der er afholdt før 1. januar 1982, og som efter ligningslovens § 8 B fradrages med 20 pct. om året over en 5-årig periode, fradrages i den skattepligtige indkomst efter § 4 efter de hidtil gældende regler.