Kørekortbekendtgørelsen § 95

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. juli 2026

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1444 af 6. december 2024 og bekendtgørelse nr. 922 af 25. juni 2025

§ 95

Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 19. januar 2013 sker i medfør af §§ 144-149.

Stk. 2 Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 144, stk. 1, nr. 2, skal forinden udstedelse af kørekort gennemføre et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i undervisningsplanen til kategori A på en motorcykel, der opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit II, Motorcykel med sidevogn.

Stk. 3 Såfremt den i stk. 2 nævnte betingelse ikke er opfyldt, sker udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 indeholdende kategori A 1 under anvendelse af kode 100, jf. bestemmelserne i bilag 8, afsnit III.