Kontinentalsokkelloven § 4c

Denne konsoliderede version af kontinentalsokkelloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet

Lov nr. 259 af 9. juni 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 468 af 14. maj 2025 og lov nr. 560 af 27. maj 2025

§ 4c

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 3 a-4 a samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 2 Ejere af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter som nævnt i § 3 a, stk. 1, skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren. Meddelelsen skal gives, uden ugrundet ophold og senest 7 arbejdsdage efter at ejeren er blevet bekendt med ændringerne.