Kommunal- og regionalvalgloven § 71

Denne konsoliderede version af kommunal- og regionalvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunale og regionale valg

Lov nr. 140 af 8. marts 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1381 af 5. december 2024,
som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 719 af 20. juni 2025 og lov nr. 755 af 20. juni 2025

§ 71

Kommunevalgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået, inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 personer, der er valgstyrere eller medlemmer af valgbestyrelsen.

Stk. 2 En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

  • 1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

  • 2) afsenderen er død inden valgdagen,

  • 3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut til hvert af de pågældende valg,

  • 4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigs- og sundhedsministeren har tilvejebragt,

  • 5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller

  • 6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62, stk. 1, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.

Stk. 3 Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning.