Kommunal- og regionalvalgloven § 31

Denne konsoliderede version af kommunal- og regionalvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunale og regionale valg

Lov nr. 140 af 8. marts 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1381 af 5. december 2024,
som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 719 af 20. juni 2025 og lov nr. 755 af 20. juni 2025

§ 31

Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så fremdeles.

Stk. 2 Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1, og en udskrift heraf sendes til kandidatlistens repræsentant, jf. § 23 a.