Kørekortbekendtgørelsen § 104

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1444 af 6. december 2024 og bekendtgørelse nr. 922 af 25. juni 2025

Manglende kundskaber eller færdigheder
§ 104

Færdselsstyrelsen kan på baggrund af en indberetning bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Stk. 2 Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til Færdselsstyrelsens afgørelse.

Stk. 3 Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 71, stk. 2. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan Færdselsstyrelsen straks inddrage førerretten. §§ 110-114 finder herefter tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis kørekortindehaveren alene har ret til at føre lille knallert.