Stævning

Definition af stævning

Civile retssager indledes med, at sagsøger indgiver en stævning. Stævningen er samtidig sagsøgers første processkrift.

Formkravene til stævninger fremgår af retsplejelovens § 348. Stævningen skal blandt andet identificere parterne præcist, indeholde sagsøgers påstande og anbringender, en udførlig beskrivelse af de faktiske forhold, som påstandene støtter sig på samt opliste de bilag og andre beviser, sagsøger påberåber sig. Herudover skal sagsøger angive, hvordan sagsøger mener, sagen skal behandles, jf. retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 6.

Retten forkynder stævningen over sagsøgte efter reglerne i retsplejelovens § 350 og sagsøgte gives en frist på normalt 2 uger til at afgive svarskrift, jf. § 351.