Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 172a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1544 af 18. november 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025

§ 172a

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en forvalter af alternative investeringsfonde eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 170, stk. 7.

Stk. 3 Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.