Inddrivelsesloven § 16c

Denne konsoliderede version af inddrivelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov nr. 1333 af 19. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024,
som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 814 af 9. juni 2020, lov nr. 1565 af 12. december 2023, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 696 af 20. juni 2025 og lov nr. 730 af 20. juni 2025

§ 16c

Skønnes en overtrædelse af § 16 b ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i bødeforelægget.

Stk. 2 Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3 Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4 Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af restanceinddrivelsesmyndigheden og anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, når bøden ikke er betalt i rette tid.