Inddrivelsesloven § 15a

Denne konsoliderede version af inddrivelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov nr. 1333 af 19. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024,
som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 814 af 9. juni 2020, lov nr. 1565 af 12. december 2023, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 696 af 20. juni 2025, lov nr. 730 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 238 af 3. februar 2026

§ 15a

Ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 13, eftergiver restanceinddrivelsesmyndigheden delvis gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i denne lov, og gæld omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse af gælden efter reglerne i denne paragraf.

Stk. 2 Eftergivelse efter stk. 1 kan ikke omfatte følgende fordringstyper:

  • 1) Bøder og tvangsbøder.

  • 2) Konfiskationskrav.

  • 3) Offerbidrag.

  • 4) Gæld, der er pådraget ved erstatningspådragende forhold.

  • 5) Gæld, der er pådraget, ved at skyldneren har afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed eller en arbejdsløshedskasse med den virkning, at skyldneren uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige eller en arbejdsløshedskasse.

  • 6) Pantesikrede fordringer.

Stk. 3 Eftergivelse efter stk. 1 er betinget af, at følgende betingelser er opfyldt på tidspunktet for skyldnerens indgivelse af anmodningen:

  • 1) Skyldnerens gæld til det offentlige, der kan omfattes af eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, renter og andre omkostninger, er på mindst 50.000 kr.

  • 2) Skyldneren har inden for de seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i mindst 30 måneder og har herefter samlet i mindst 24 måneder været under uddannelse, jf. stk. 4, i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 5, eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 6.

Stk. 4 Ved beregning af, hvor længe en skyldner har været under uddannelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår uddannelse på følgende måde:

  • 1) Uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som skyldneren har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

  • 2) I tilfælde, der ikke er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har gennemført en uddannelse, der er godkendt til uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 2, med den periode, hvor skyldneren har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til.

  • 3) Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet.

  • 4) Uddannelsesforløb i udlandet, hvor uddannelsen er gennemført og mindst er på niveau med en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet.

Stk. 5 Ved beregning af, hvor længe en skyldner har været i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår beskæftigelse på følgende måde:

  • 1) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet.

  • 2) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af varigheden af ansættelsesforholdet.

Stk. 6 Ved beregning af, hvor længe en skyldner har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 3, nr. 2, indgår perioder på følgende måde:

  • 1) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed af perioden, jf. dog nr. 3.

  • 2) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af varigheden af perioden, jf. dog nr. 3.

  • 3) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har været drevet uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, eller for hvilke der ikke er indgivet angivelser eller indberetninger for skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningsloven, indgår ikke.

Stk. 7 Skyldnere, der tidligere har fået eftergivelse efter stk. 1, kan ikke på ny få eftergivelse efter stk. 1.

Stk. 8 En anmodning om eftergivelse efter stk. 1 skal ledsages af dokumentation for, at betingelserne i stk. 3-7 er opfyldt. Hvis 1. pkt. ikke er opfyldt, kan anmodningen afvises.

Stk. 9 Eftergivelse efter stk. 1 sker, ved at skyldnerens gæld til det offentlige, der kan omfattes af eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, renter og andre omkostninger nedsættes med et beløb, der svarer til 50 pct. af gælden på tidspunktet for skyldnerens indgivelse af anmodningen. Det samlede eftergivelsesbeløb kan dog højst udgøre 100.000 kr. Ved eftergivelsen nedsættes og eventuelt bortfalder fordringerne i denne rækkefølge:

  • 1) Fordringer, der er inddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kategori, eftergives de i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog således at fordringer, der på tidspunktet for eftergivelsen er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, eftergives først, og at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.

  • 2) Fordringer under opkrævning. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kategori, eftergives de i rækkefølge ud fra deres stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring eftergives først, og at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.

  • 3) Fordringer, der er ikkeinddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kategori, eftergives de i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog således at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.

Stk. 10 En afgørelse om eftergivelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, såfremt betingelserne i § 15, stk. 1, nr. 1 eller 3, er opfyldt.

Stk. 11 Tilbagekaldes i medfør af stk. 10 en afgørelse om eftergivelse efter stk. 1, genopstår den gæld, der blev eftergivet, og sidste rettidige betalingsdag indtræder, når der er gået 4 uger fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse. Er denne dag en banklukkedag, udskydes sidste rettidige betalingsdag til førstkommende bankdag.

Stk. 12 Forrentning af gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse efter stk. 10 som følge af et svigagtigt forhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, sker fra og med datoen for afgørelsen om eftergivelse efter stk. 1, mens forrentning af gæld, der genopstår som følge af et strafbart forhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, sker fra og med udløbet af sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 11. Forrentning af gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse efter stk. 10 som følge af et svigagtigt forhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, sker efter § 5, stk. 1 og 2, hvis gælden er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 3, 6. pkt.

Stk. 13 Forældelsesdatoen for gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse efter stk. 10 og var modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, bestemmes af § 18 a, stk. 3, for fordringer, der ved eftergivelsen var registreret i et inddrivelsessystem, som omfattes af § 18 a, stk. 3, mens forældelsesfristen for andre fordringer, der var modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, løber fra den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 11 og bestemmes af forældelsesloven som den frist, der gjaldt, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet. For en fordring, der var modtaget til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, men ikke var registreret i et inddrivelsessystem, som omfattes af § 18 a, stk. 3, løber for den del af fordringen, der ikke blev eftergivet, den i 1. pkt. nævnte forældelsesfrist fra sidste rettidige betalingsdag efter stk. 11, forudsat at denne del af fordringen stadig helt eller delvis består på datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse. For gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse efter stk. 10 og ikke var modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, men efterfølgende er modtaget i medfør af § 2, stk. 3, 6. pkt., løber fra den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 11 en ny forældelsesfrist, hvis længde for fordringer, der ved modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden registreres i et inddrivelsessystem, som omfattes af § 18 a, stk. 4, bestemmes af § 18 a, stk. 4, eller af forældelsesloven og med den længde, der gjaldt, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, for så vidt angår fordringer, der ved modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden registreres i et inddrivelsessystem, som ikke omfattes af § 18 a, stk. 4. For gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse efter stk. 10 og ikke var modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, og heller ikke efterfølgende er modtaget i medfør af § 2, stk. 3, 6. pkt., og for den del af gælden, der som følge af stk. 9, nr. 2, eventuelt ikke blev nedsat ved eftergivelsen, løber fra den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 11 en ny forældelsesfrist, hvis længde for genopstået gæld, der bortfaldt ved eftergivelsen, bestemmes af den forældelsesfrist, der gjaldt for den pågældende fordring, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, mens længden ved en eftergivelse, der som følge af stk. 9, nr. 2, indebar en nedsættelse af gælden, bestemmes af den forældelsesfrist, der på den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 11 gælder for den del af gælden, der ikke blev nedsat ved eftergivelsen.

Stk. 14 Tilbagekaldes i medfør af stk. 10 som følge af et strafbart forhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, en afgørelse om eftergivelse efter stk. 1, kan skyldneren først anmode om eftergivelse efter denne paragraf eller efter § 13, når der er gået 5 år fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelsen.

Stk. 15 Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer efter anmodning fra skyldneren afgørelse om med tilbagevirkende kraft at ophæve en afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 10 som følge af et strafbart forhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, hvis skyldneren vurderes at være særligt socialt udsat. Anmodningen skal være modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden senest 4 uger fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse efter stk. 10. Indgiver skyldneren rettidigt en anmodning, får skyldneren yderligere 8 uger til at indsende udtalelser m.v. til at underbygge sin anmodning. Inddrivelsesskridt kan alene foretages, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke rettidigt har modtaget en anmodning eller har afvist at imødekomme denne.

Stk. 16 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ophævelse efter stk. 15.