Havmiljøloven § 33b

Denne konsoliderede version af havmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskyttelse af havmiljøet

Lov nr. 476 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 463 af 15. maj 2017, lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 267 af 11. marts 2025, lov nr. 560 af 27. maj 2025 og lov nr. 561 af 27. maj 2025

§ 33b

Miljøministeren kan fastsætte regler om marin geoengineering, herunder til opfyldelse af internationale aftaler herom.

Stk. 2 I regler udstedt efter stk. 1 kan det bestemmes, at marin geoengineering, herunder anbringelse af stoffer og materialer i havet, ikke må finde sted eller kun kan finde sted efter tilladelse.

Stk. 3 I regler udstedt efter stk. 1 kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk. 2, herunder om ansøgningens indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøveudtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og havbunden, og om vurdering og behandling af sager efter regler udstedt i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 4 I regler udstedt efter stk. 1 kan miljøministeren fastsætte krav om, at ansøger for egen regning lader foretage analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og peerreviews af ansøgningen.