Habitatbekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af habitatbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1058 af 22. august 2025

§ 1

Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen udpeger følgende internationale naturbeskyttelsesområder:

  • 1) Fuglebeskyttelsesområder.

  • 2) Habitatområder.

  • 3) Ramsarområder.

Stk. 2 Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, som betegnes Natura 2000.

Stk. 3 Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.

Stk. 4 Bekendtgørelsens § 5 om råstofplanlægning og §§ 6-11 om administration præciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage.

Stk. 5 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejder oversigter, der viser de kendte forekomster af de arter og naturtyper, som er nævnt i § 4, stk. 2. Der udarbejdes en oversigt for hvert af de udpegede områder.