Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 367 -
I grundlovens § 77, 1. pkt., siges det, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. I § 77, 2. pkt., siges det, at censur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde på ny kan indføres.
(...)
...mest betydningsfulde fremtrædelsesform«.11971197. Se Forfatningskommissionens betænkning 1953, s. 41. Ross II, s. 710-711, bemærker, at det næppe er rigtigt at sige, at ordene »på tryk« står overflødige ved siden af »i skrift«, idet der på tryk kan fremstilles grafiske figurer, tegninger, billeder og nodetryk m.m., der ikke kan siges at være skrift.
(...)
...offentliggjort. Materiel ytringsfrihed betyder, at der ikke kan pålægges ansvar i anledning af offentliggjorte ytringer. At grundlovens § 77 hjemler ytringsfrihed i formel forstand, fremgår klart af bestemmelsens 2. punktum, men spørgsmålet er, om bestemmelsens 1. punktum rækker videre, således at der også er skabt en beskyttelse af den materielle ytringsfrihed.
(...)
- Side 369 -
...den forfatningsretlige litteratur, at en beskyttelse af den politiske ytringsfrihed kan udledes af andre grundlovsbestemmelser, navnlig af bestemmelsen om ministeransvar i grundlovens § 13 og af bestemmelsen om ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser i grundlovens § 31, stk. 2. Se herom nærmere Ytringsfrihedens væsen, s. 36-49 m. henv.
(...)
- Side 370 -
...efterfølgende ansvar i grundlovens § 13 og § 31. Han finder det mere nærliggende at antage, at »selv om Grl. § 77 ikke udtrykkeligt beskytter mod efterfølgende ansvar, må man dog ud fra formålsbetragtninger indfortolke et mindstemål af beskyttelse«, idet han tilføjer, at en sådan minimumsbeskyttelse under normale forhold har ringe praktisk betydning.
(...)
- Side 371 -
...ytringsfrihed, er ikke blot et citeringsspørgsmål. Man er mere tilbøjelig til at glemme den materielle ytringsfrihedsbeskyttelse, når den støttes på de specielle grundlovsbestemmelser, end når den støttes på hovedbestemmelsen om ytringsfrihed.12111211. Jf. herved Ytringsfrihedens væsen, s. 48. Der findes adskillige nyere eksempler på sådanne forglemmelser.
(...)
- Side 375 -
...Menneskerettighedskonventions artikel 10, således som denne bestemmelse var blevet fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der blev i dommen hverken henvist til grundlovens § 77 eller til grundlovens § 31, stk. 2.12241224. Se for en perspektiveret omtale af dommen Louise Vadheim Mortensen, Ytringsfrihedens usikre grænser, 2003, s. 330-335, s. 344-345 og s. 352.
(...)
- Side 377 -
...at der stadig var behov for diskussion om den materielle ytringsfriheds rækkevidde, således at der kunne ske en udvikling hen imod en mere sikker retstilstand på dette område.12281228. Se Grundlovskommentar 2006, s. 539-552, specielt s. 551-552. At der er sket en udvikling i retspraksis, kan ikke bestrides. Se f.eks. U 1999.509 smh. m. U 1965.914.
- Side 379 -
der kun har akademisk interesse, da begge former for indgreb er forbudt ifølge grundlovens § 77.12331233. Jf. Ross II, s. 717.
(...)
...sikkerhedsstillelse må anses for uforeneligt med grundlovens § 77, og han tilføjer, at dette derimod næppe gælder om en »maadelig Afgift« på trykte skrifter.12371237. Poul Andersen, s. 668. Max Sørensen går et stort skridt videre, idet han udtaler, at skattemæssige indgreb ikke er i strid med grundlovens § 77, selv om de måtte være en væsentlig økonomisk
(...)
- Side 380 -
...subjektive hensigt med indgrebet« muligvis kan spille en rolle. Dette må gælde ubetinget, hvis der er tale om afgiftsdiskrimination over for trykte skrifter eller andre ytringer. Tilsvarende vil en diskriminerende afgiftsfritagelse, der krænker princippet om lige adgang til nyhedsformidling og meningstilkendegivelse, være i strid med grundlovens § 77.
(...)
- Side 381 -
...Radio, ophævet. Højesteret udtalte bl.a., at et fogedforbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende hensyn taler herfor. Højesteret henviste herved til principperne bag grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
Som omtalt ovenfor i afsnit I blev den tidligere grundlovs trykkefrihedsbestemmelse ændret i 1953, således at der nu i grundlovens § 77, 1. pkt., tales om offentliggørelse »på tryk, i skrift og tale«. Det er et spørgsmål, om der i relation hertil skal anlægges en ordlydsfortolkning eller en formålsfortolkning.
(...)
- Side 382 -
...berettiget, således at grundlovens § 77 må anses for at omfatte sådanne medier. Han anfører endvidere, at grundlovens § 77 må fortolkes således, at den omfatter de bildende kunsters ytringsformer.12461246. Max Sørensen, s. 370. Max Sørensens opfattelse blev lagt til grund i mediekommissionens betænkning om video. Se Betænkning nr. 954/1982, s. 28.
(...)
...grundlovsmæssigt, idet radiomonopolet daterede sig fra en tid, hvor grundloven ikke værnede ytringsfrihed i tale, og idet det ved grundlovsrevisionen i 1953, hvor beskyttelsen blev udvidet fra kun at omfatte trykkefriheden til også at gælde for ytringer fremsat »i skrift og tale«, ikke var hensigten at ramme radioordningen.12481248. Ross II, s. 711-712.
(...)
...satellittransmission og internet måtte stå som sære fremtidsfantasier. En formålsfortolkning af grundlovens § 77 må føre til, at alle meddelelsesformer falder ind under ytringsfrihedsbeskyttelsen. Formålsfortolkningen kan ikke stoppe ved grammofonplader, video og anden lignende teknisk gengivelse, men må omfatte den ny teknologi i alle dens afskygninger.
(...)
- Side 383 -
...Endvidere bemærker han, at det ved radioloven af 1926 etablerede alsidighedskrav var en forudsætning for, at statsmonopolet ikke kom til at stride mod »den daværende grundlovs § 84, efter grundlovsændringen i 1953 § 77«, og han tilføjer, at »systemet er forudsætningsvis anerkendt« ved højesteretsdommene i U 1960.33 og U 1989.148.12501250. Anf. st., s. 129.
- Side 386 -
...»enhver«, må det betyde, at der principielt ikke er nogen adgang til at indsnævre kredsen af beskyttede personer. Der er almindelig enighed om, at udtrykket »enhver« tilkendegiver, at ytringsfrihedsbeskyttelsen ikke blot gælder for danske borgere, men også for udlændinge.12551255. Jf. Poul Andersen, s. 661, og Ross II, s. 713. Se også Max Sørensen, s. 339.
(...)
- Side 387 -
...der skal foreligge bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre efterforskningen. Højesteret udtalte endvidere, at den begrænsning i Kurt Thorsens ytringsfrihed af hensyn til efterforskningen i sagen, som afslaget indebar, ikke kunne anses for stridende mod grundlovens § 77 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
(...)
...af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, kunne modtage et kontrolleret besøg af en journalist fra Politikens redaktion til interview om de personlige konsekvenser ved varetægtsfængslingen. Der var ikke under denne sag rejst spørgsmål om ytringsfrihedsbeskyttelsen efter grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
(...)
I 1958 udtalte Folketingets Ombudsmand i en sag om censur af skoleblade, at grundlovens § 77 ikke kunne være til hinder for udøvelse af en vis forhåndskontrol med hensyn til indholdet af skoleblade, der distribueres på skolerne. Ombudsmanden anførte, at det forekom særlig klart, at censurfor-
(...)
- Side 388 -
...trykkefriheden.12641264. FOB 1958.165, specielt s. 167-168. Anf. st., s. 167, bemærkede Ombudsmanden, at Poul Andersen, s. 662, anfører, at der fra bestemmelsen om, at ytringsfriheden kun kan udøves under ansvar for domstolene, ikke kan sluttes, at denne frihed ikke tilkommer personer, som på grund af alder eller sjælelig abnormitet ikke kan straffes.
(...)
...territoriale rækkevidde af grundlovens frihedsrettigheder, og han anfører herved, at det særlige i forbindelse med ytringsfriheden er den rent faktiske omstændighed, at der er tale om to led i en kommunikationsproces, nemlig afsendelse og modtagelse. Ifølge Max Sørensen omfatter grundlovens § 77 kun det første led.12651265. Max Sørensen, s. 371-372.
(...)
...Formålet med grundlovens ytringsfrihedsbestemmelse er ikke blot at give borgerne ret til at tale, men også at give borgerne en ret til at høre. Ytringsfrihedsbeskyttelsen omfatter både skrifter, der produceres her i landet, og skrifter, der indføres fra udlandet, idet borgerne skal have adgang til at læse, hvad der skrives i udlandet. Der kan der-
(...)
- Side 389 -
...spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed. Offentligt ansatte er omfattet af ytringsfrihedsbeskyttelsen i grundlovens § 77, ikke blot fordi de skal have adgang til at ytre sig på lige fod med andre borgere, men også fordi offentligheden skal have adgang til at høre de synspunkter, som de offentligt ansatte med deres særlige indsigt kan fremføre.