- Side 369 -
For at besvare spørgsmålet om hvordan grundrettighederne beskytter privatansattes ytringsfrihed, har afhandlingen undersøgt beskyttelsen efter grundlovens § 77, EMRK artikel 10 og EU-retten.
(...)
Ytringsbegrebet i grundlovens § 77 fortolkes udvidende og omfatter både subjektive meninger, objektive kendsgerninger og andres tanker. Bestemmelsen beskytter mod »offentliggørelse«, og traditionelt har det nok været forstået sådan, at der skal være tale om en udbredelse af en vis almen karakter, og ikke til en snævert, begrænset, sluttet kreds.
(...)
Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed. Det kan derimod ikke hævdes, at bestemmelsen beskytter materielt. Højesteret har ganske vist ikke afvist dette, men i praksis undlader domstolene at henvise til § 77 ved afgørelsen af sager om materiel ytringsfrihed. Dette er desuden også den almindelige opfattelse i teorien.
(...)
Derudover kan bestemmelsen ikke anvendes i private ansættelsesrelationer, hverken direkte eller som princip. Afhandlingen konkluderer således, at grundlovens § 77 ikke beskytter privatansattes ytringsfrihed.
(...)
...som ikke stemmer overens med konventionens tekst eller ånd, er inkompatibel med demokrati og/eller andre fundamentale værdier i konventionen eller gør indgreb i rettigheder eller friheder anerkendt heri kan være omfattet af artikel 17. Dette kan efter omstændigheder medføre, at en ytring falder uden for ytringsfrihedsbeskyttelsen efter artikel 10.
(...)
- Side 370 -
Hvor grundlovens § 77 kræver offentliggørelse, kræver artikel 10 alene, at der gives meddelelse. Kravene hertil er beskedne og har medført, at breve til enkeltpersoner fx er anerkendt som et spørgsmål om ytringsfrihed. Det samme må i udgangspunktet gøre sig gældende for e-mails, chatbeskeder og verbale ytringer.
(...)
...formelle og materielle ytringsfrihed. I praksis er en betydelig del af de ansættelsesretlige sager da også efterfølgende indgreb for en allerede fremsat ytring, navnlig opsigelse af ansættelsesforholdet eller bortvisning. Det er dog nærliggende, at andre ledelsesretlige reaktioner, fx repressalier, på tilsvarende vis kan være indgreb efter artikel 10.