- Side 115 -
...første sker dette på grundlag af forarbejderne til grundloven. For det andet vil store dele af den forfatningsretlige litteratur blive gennemgået, herunder en analyse af udviklingen i fortolkningen af censurforbuddet. For det tredje vil udvalgt retspraksis blive inddraget for at bidrage til fortolkningen af begrebet og udledningen af dets betydning.
(...)
Som det vil fremgå, er der i dansk forfatningsret tradition for at skelne mellem censur og andre forebyggende forholdsregler, samtidig med at det samlede beskyttelsesomfang anses for afgørende. Dette hænger naturligt sammen med, at grundlovens § 77 indeholder begge begreber, som tilsammen beskriver beskyttelsesomfanget.
- Side 136 -
...udøvelse af magt over det skrevne ord, hvorimod det levende talte ord i praksis ikke kan kontrolleres efter samme metode. Mundtlige ytringer der forud for offentliggørelsen udelukkende findes i ytringspersonens tanker, kan derfor kun vanskeligt forhindres ved et forudgående indgreb – i hvert fald, hvis indgrebet skal ske på baggrund af en vurdering af
- Side 141 -
...Den Gyldendalske Boghandel, 1869. Alene værkets tidsnære relation til Junigrundlovens tilblivelse gør læsningen substantiel, men trods dette tillægges værket sjældent væsentlig betydning i nyere juridisk litteratur. Som en undtagelse fra dette står Peter Germer, der har bygget afgørende dele af sin tolkning af grundlovens § 77 på Holcks fremstilling.
- Side 145 -
»Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.«103103. Grundlovens § 77, som fik sin nuværende formulering med grundlovsændringen i 1953.
(...)
...domstolene. Det betyder konkret, at begrænsninger i den materielle ytringsfrihed altid kræver lovhjemmel og domstolskontrol. Som en af undtagelserne fra denne fortolkningslogik står Peter Germers teoretiske arbejde, hvor han både i sin doktorafhandling fra 1973 og i de efterfølgende forfatningsretlige fremstillinger argumenterer for en beskyttelse af den
- Side 146 -
...forstand, hvilket ifølge Alf Ross er udtrykt i § 77’s første punktum. For det andet i en snæver historisk betydning, som optræder i første led i samme paragrafs andet punktum. Tilføjelsen i andet punktum af formuleringen »andre forebyggende forholdsregler« breder betydningen ud, så andet punktum reelt også får samme vide betydning som første punktum.
(...)
- Side 147 -
...indhold.109109. Ross, Alf og Ole Espersen: Dansk statsforfatningsret, s. 720. Det er ikke en forudsætning, at det konkrete indhold bliver vurderet som grundlag for en eventuel tilladelse. Det betyder, at det også er censur, hvis tilladelsen til offentliggørelsen sker for et begrænset tidsrum eller for et begrænset emneområde eller for visse personer. Hvor i den
- Side 149 -
Hvad angår selve indholdet af censurbegrebet valgte Henrik Zahle, som tidligere nævnt, at se grundlovens § 77 i kontekst med bestemmelsens tilblivelsestid, og han anvender en definition af censur i overensstemmelse med dette:
(...)
...og hensigtsmæssighedscensur i 2003. Henrik Zahle tillægger ikke den præcise definition af selve censurbegrebet den store betydning, idet han fremhæver, at brugen af ordet censur i grundlovens § 77 suppleres med »andre forebyggende forholdsregler«, hvorved beskyttelsesomfanget bliver vidtrækkende og sondringen mellem de to dækningsområder irrelevant.
(...)
- Side 150 -
Det fremgår af andet punktum i grundlovens § 77, at ud over censur er også »andre forebyggende forholdsregler« forbudt. Meningen med udtrykket »andre forebyggende forholdsregler« bliver af Peter Germer udlagt som:
(...)
- Side 151 -
I »Dansk Statsret« fra 2020 og i »Grundloven med kommentarer« fra 2015 findes nogle af de nyeste gennemgange af grundlovens § 77. Bøgerne er skrevet af de samme forfattere, og teksten om grundlovens § 77 er for en stor dels vedkommende den samme. Det er Jørgen Albæk Jensen, der har skrevet afsnittene om grundlovens § 77.
(...)
- Side 152 -
...lovmæssigheden af foreløbige forbud nedenfor, vil problemstillingen blive berørt. Jørgen Albæk Jensen anfører, at en præcis afgrænsning af begrebet censur ikke er nødvendig, fordi det af grundlovens § 77 også fremgår, at »andre forebyggende forholdsregler« er forbudt, og at det dermed bliver afgrænsningen af det samlede omfang af bestemmelsen, der er afgørende.
(...)
- Side 153 -
...kontrollen. Dette svarer til Henrik Zahles klassiske definition, og indholdsmæssigt må de to definitioner også vurderes at være nært beslægtede. Det betyder også, at hvis definitionerne anvendes til afgrænsning af beskyttelsesområdet i grundlovens § 77, vil beskyttelsesomfanget efter denne definition være væsentligt mindre end efter Peter Germers definition.
(...)
...det antages, at en anvendelse af de bagvedliggende abstrakte definitioner i nogle situationer vil være mere operative. I stedet for at skulle vurdere elementerne i et digitalt flow i forhold til et konkret forbudt historisk indgreb, kan det være mere relevant og mere anvendeligt at vurdere det op mod en mere principielt og abstrakt formuleret grænse.
- Side 154 -
...26 og 27 i Forordning af 27de September 1799. Siden Ernst Andersen introducerede begreberne i 1948, har flere andre forfatningsretlige forfattere anvendt begreberne. Dette sker ofte i kontekst med en konstatering af, at grundlovens § 77 forbyder og udelukker begge typer af censur, hvilket Jørgen Albæk Jensen i Dansk Statsret udtrykte med disse ord:
- Side 157 -
...public-serviceforpligtelser, gennemgås, og det konstateres, at dette krav ikke længere kan anses for at være en konsekvens af § 77. Tilbage står, at der bliver argumenteret for, at filmcensuren vil kunne genindføres, uden at dette vil stride mod § 77. I den forbindelse refereres Zahle fra 2003, der modsat mente, at filmcensuren ikke ville kunne genindføres på
(...)
- Side 158 -
Dette kan være af relevans, hvis det diskuteres, om Menneskerettighedsdomstolens prøvelseskoncept også ved sager med forudgående indgreb kan være foreneligt med beskyttelsen mod censur efter grundlovens § 77. Der er væsentlige udtryksformer, der ikke med sikkerhed kan siges at være omfattet
- Side 164 -
...løbesedler, som Jens Elo Rytter i 2013 omtaler som forældet og som helt er fraværende i Jens Elo Rytters seneste udgave af Individets Grundlæggende Rettigheder.149149. Rytter, Jens Elo: Individets grundlæggende rettigheder. Der henvises stadig til U 1949. 922 H i domsregistret, men dommen er fraværende i teksten på det angivne sted. Et andet eksempel
(...)
- Side 165 -
...af, at politivedtægten kun i meget beskedent omfang begrænsede det fysiske område, hvor ytringerne offentligt kunne fremsættes, og at dette ikke var i strid med grundlovens § 77. I dommen findes en udtalelse fra to af de voterende dommere, der ikke fandt, at uddelingen af skrifterne udgjorde nogen større risiko for forstyrrelse af ordenen på stedet:
(...)
- Side 166 -
...grundlovens § 77 eller censur blev nævnt, og begge sager blev udelukkende afgjort med anvendelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 10. Tavsheden angående grundloven taler et tydeligt sprog, og dommene kan tages som et udtryk for, at Menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolens praksis i høj grad har vundet indpas i dansk ret.
(...)
- Side 167 -
...forudsætningen for at have mulighed for at ytre sig, er bemærkelsesværdigt. At disse forhold ikke blev vurderet i forhold til grundloven, kan antageligvis tages som et udtryk for, at § 77’s beskyttelse af den formelle ytringsfrihed efter § 77 i nyere retspraksis står i skyggen af den funktionsbestemte beskyttelse af ytringsfriheden efter artikel 10.
Det forhold, at offentligt ansatte har en offentlig myndighed eller institution som arbejdsgiver, gør at arbejdsgiverens indgreb forud for en arbejdstagers ytringer i nogle tilfælde kan være i direkte konflikt med beskyttelsen mod censur efter grundlovens § 77. I Betænkning 1472 om offentligt ansattes ytringsfrihed defineres offentligt ansatte som:
(...)
...når ytringsfrihedsproblemstillinger omtales, forudsættes det implicit, at de myndigheder og institutioner mv., der er omfattet af loven, tillige kan anses for at være myndigheder efter censurdefinitionerne fra forfatningsrettens fortolkninger af grundlovens § 77.158158. Om myndighedsbegrebet og § 77 se fx Zahle, Henrik: Dansk forfatningsret, s. 77.
(...)
- Side 168 -
at dette var en forudsætning for, at institutionens krav om forudgående godkendelse af nyhedsværtens udtalelser dermed udgjorde censur. I udtalelsen gennemgås den forfatningsretlige udlægning af beskyttelsen efter grundlovens § 77, og på den baggrund opsummeres det:
(...)
»En sådan ordning ville således have karakter af censur i strid med grundlovens § 77. Dette gælder, selv om ordningen måtte være iværksat som følge af tidligere retsstridige ytringer fra den pågældende.«160160. FOB 2014.12.
(...)
- Side 169 -
...konkluderede, at retningslinjerne og begrænsningerne ikke var uforenelige med censurforbuddet i grundlovens § 77, fordi forbuddet udelukkende angik medarbejdernes adgang til at udtale sig på Miljøstyrelsens vegne. Dette kan opfattes som en undtagelse fra censurforbuddet i § 77. Ombudsmanden skrev, om begrænsningerne i de ansattes adgang til at ytre sig:
(...)
...begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed i embeds medfør var omfattet af censurforbuddet i grundlovens § 77. Af udtalelsen fremgår begrundelsen for antagelsen ikke nærmere. Udtalelsen er fra før inkorporeringen af Menneskerettighedskonventionen i dansk lovgivning i 1992, og på den baggrund er det forventeligt, at der ikke henvises til artikel 10.
(...)
- Side 170 -
...indlæg i medierne, og ombudsmanden henviste desuden til, i overensstemmelse med den frie etableringsret mm., at forælderen, trods afslaget, havde mulighed for at få bragt indlæggene i andre medier.170170. Baumbach, Trine: Medieret: frihed og ansvar, s. 52 og s. 427. Afvisningen kan også ses som en bekræftelse af skolebladsredaktionens redigeringsret.
...landsretterne eller Højesteret direkte har anvendt eller henvist til grundlovens udtrykkelige censurforbud. De få domme, der angående grundlovens § 77 henvises til i den forfatningsretlige litteratur, er ofte af ældre dato og meget kortfattede, og indgrebet i flere af sagerne lever ikke fuldt ud op til kriterierne fra en klassisk juridisk censurdefinition.
(...)
- Side 172 -
...hvor det accepteres, at modhensynene kan have større vægt og derfor må tilgodeses. Det er især interessant, fordi Ombudsmanden udtrykkeligt tilkendegiver, at begrænsningerne ikke er omfattet af reguleringerne efter grundlovens § 77, og således viser en klar og udtrykkelig stillingtagen til, at der findes en begrænsning af § 77’s beskyttelsesomfang.