- Side 361 -
...af den løsslupne ytringskultur på internettet diskuteres. Det er den udbredte anonyme negative eller ulovlige brug af ytringsfriheden, der kan problematiseres, og som kan anspore til diskussion af løsningsmodeller, der omfatter øget adgang til identifikation af ytringspersonen eller i tilfælde af ulovlige ytringer identifikation af gerningspersonen.
- Side 373 -
...var spørgsmålet om ytring og anonymitet ikke et emne, der nød stor opmærksomhed. Grundlovens § 77 forhindrer efter den almindelige opfattelse i den tidlige forfatningsretlige litteratur ikke et forbud mod anonymitet. For at undersøge baggrunden for denne antagelse, vil anonymitetens historie i relation til ytringsfriheden nedenfor blive gennemgået.
- Side 378 -
...77 Det betød ifølge de tidlige forfattere, at regler, der sikrer, at den ansvarlige kan identificeres, er grundlovsmæssige. H. Matzen skrev i 1909 om lovgivers vide rammer for materielle begrænsninger og ret til at lovgive om, hvem der efterfølgende kan drages til ansvar. Herunder blev lovgivers muligheder for at forbyde anonymitet også inddraget:
(...)
- Side 379 -
...en efterfølgende retshåndhævelse, er ikke problematisk i relation til grundlovens § 77, der som bekendt ikke forbyder indgreb i den materielle ytringsfrihed. Identifikationsmuligheden er reelt forudsætningen for opfyldelsen af grundlovens krav om ansvar for ytringer – uden identifikation eller en regel om substitution bliver kravet om ansvar tomt.
- Side 380 -
Efter grundlovens § 77 har enhver ret til ytringsfrihed, og med denne ret følger ansvaret for domstolene. Der er efter ordlyden en direkte forbindelse mellem det beskyttede subjekt, der udnytter sin ret og ytrer sig, og det medfølgende ansvar. Om dette skriver Alf Ross: