Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 383 -
Grundlovens § 77 om ytringsfriheden er som omtalt i kapitel 15 en del af grundlovens politiske frihedsrettigheder og har følgende ordlyd:
- Side 384 -
...betragtes som forebyggende foranstaltninger og dermed omfattet af censurforbuddet i grundlovens § 77, 2. pkt. (s. 296). Dette kan ikke antages, idet alle lovgivningsmæssige begrænsninger i ytringsfriheden som f.eks. regler om tavshedspligt eller straffelovens regler om injurier i så fald ville blive omfattet af begrebet »forebyggende foranstaltninger«.
(...)
...grundlovens § 77, 2. pkt., siges, at censur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde kan indføres igen, gælder dette, så længe den nuværende grundlov er i kraft. Bestemmelsen kan derimod ikke hindre, at man i en kommende grundlov, som bliver vedtaget efter bestemmelserne i grundlovens § 88, indfører censur eller mulighed for at indføre dette.
(...)
...formålet i øvrigt forspildes, hvis der ikke gribes ind før offentliggørelsen (Germer 2012 s. 381, Michael Hansen Jensen 2006 s. 537). Det vil i så fald være de uafhængige domstole, der træffer afgørelsen om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Da censurforbuddet især er rettet mod den udøvende magts muligheder for at udøve censur, er den beskrevne
- Side 386 -
...ville ytringsfriheden derfor ikke i praksis være meget værd. Det har som følge heraf også været et af de centrale spørgsmål i forbindelse med ytringsfriheden, om der ud over den formelle ytringsfrihed også var sikret borgerne en materiel ytringsfrihed – altså et område, hvor man frit kunne udtale sig uden at blive stillet til ansvar ved domstolene.
- Side 387 -
Mens der i den statsretlige teori er enighed om, at de omtalte grundlovsbestemmelser sikrer en materiel ytringsfrihed på det politiske og religiøse område, har det været omstridt, om også grundlovens § 77 i sig selv sikrede en materiel ytringsfrihed.
(...)
...tværtimod er blevet udtrykkeligt afvist med U 1996.449 V – Første Advokatnævnssag, jf. Albæk Jensen 2009 s. 277 f. med note 8. Se endvidere Rytter 2024 s. 301 f. Der er således ikke noget retskildemæssigt grundlag for, at grundlovens § 77 i sig selv indeholder en begrænsning af lovgivningsmagtens kompetence til at regulere den materielle ytringsfrihed.
- Side 388 -
...område eksisterer en vis materiel ytringsfrihed, som må fastlægges gennem en afvejning af på den ene side interessen i at sikre ytringsfriheden og på den anden side modstående hensyn, der kan begrunde indskrænkninger i ytringsfriheden. Denne afvejning finder sted gennem domstolenes fortolkning af lovregler, der begrænser den materielle ytringsfrihed.
(...)
- Side 389 -
...menneskerettighedskonventions artikel 10, som har fastlagt en ganske vidtgående materiel beskyttelse af ytringsfriheden. Man skal i den forbindelse huske på, at menneskerettighedskonventionen som følge af inkorporeringen i 1992 har samme status som en almindelig dansk lov, jf. også kapitel 1, afsnit 5.2, om grundlovsfortolkning i lyset af traktatmæssige forpligtelser.
- Side 395 -
...med, at de tekniske muligheder på daværende tidspunkt med meget få kanaler til rådighed nødvendiggjorde en stram styring af sendetilladelser. Radiomonopolet var samtidig undergivet et alsidighedskrav i sin programtilrettelæggelse, og i hvert fald under denne forudsætning var radio- (og tv-)monopolet almindeligt accepteret i den statsretlige teori.
(...)
- Side 396 -
kanaler. Det vil derfor formentlig også nu være i strid med grundlovens § 77, hvis man genindførte et statsligt radio- og tv-monopol.
(...)
...radio- og tv-loven opretholdt for de stationer, der er undergivet en såkaldt public service-forpligtelse (især Danmarks Radio og TV 2). Kravet er imidlertid ikke længere – som i monopoltiden – en konsekvens af grundlovens § 77, men et krav på lovniveau. Alsidighedskravet kan derfor også afskaffes gennem ny lovgivning (Albæk Jensen 2009 s. 324 ff.).
(...)
- Side 398 -
monopolet, må dette indebære, at grundlovgiverne heller ikke så et modsætningsforhold mellem grundlovens § 77 og filmcensur.
(...)
...derfor, om filmcensur ville kunne genindføres. Zahle gjorde sig til talsmand for, at dette ikke er tilfældet, idet ordlyden af grundlovens § 77 klart taler imod dette, og den lange tid uden filmcensur har gjort det mindre relevant, at filmcensur i 1953 blev betragtet som lovlig i forhold til grundlovens ytringsfrihedsbestemmelse (Zahle 2003 s. 76).
(...)
På baggrund af de klare forudsætninger ved grundlovens vedtagelse i 1953 om, at filmcensur ikke var i modstrid med grundlovens § 77, kan det imidlertid næppe konkluderes, at muligheden for at genindføre filmcensur retligt er udelukket, men spørgsmålet påkalder sig ikke længere nogen større praktisk interesse.
(...)
...ikke lovlig. Spørgsmålet er imidlertid, om reklamer også nyder samme materielle beskyttelse som andre ytringer. Problemet har ikke været genstand for nogen særlig retspraksis, men der synes at være enighed i den statsretlige teori om, at beskyttelsen er svagere end den, der gives til den politiske ytringsfrihed (Heide-Jørgensen 2008 s. 275 og 522).
- Side 399 -
Det fremgår af ordlyden af grundlovens § 77, at ytringsfrihedsbeskyttelsen omfatter »enhver«.
(...)
...kan derfor efter disse forfatteres opfattelse ikke udøves censur over for udenlandske ytringer. Uanset den beskrevne uenighed kan det fastslås som en kendsgerning, at kommunikation over landegrænserne spiller en helt anden rolle end tidligere, og at et retligt ansvar i vore dage ofte vil kunne gøres gældende på grund af internationalt retssamarbejde.
(...)
...varetægtsfængslingen kunne modtage besøg af journalister i sin celle med henblik på at lade sig interviewe om sagen. Højesteret henviste i den forbindelse til, at dette kunne være skadeligt for efterforskningen af sagen. Højesteret fastslog eksplicit i sin afgørelse, at dette ikke var stridende mod grundlovens § 77. I U 2022.147 H (Terrorist-sagen) accepterede Høje-
(...)
- Side 400 -
Også andre typer af anstaltsforhold kan begrunde indskrænkninger i ytringsfrihedsbeskyttelsen. I FOB 1958.165 udtalte ombudsmanden således, at grundlovens § 77 ikke hindrede en vis forhåndskontrol med indholdet af skoleblade.
(...)
- Side 401 -
Spørgsmålet om børns ytringsfrihed er berørt ovenfor i forbindelse med omtalen af skoleblads-sagen fra 1958. Som anført har argumentet for at begrænse børns ytringsfrihed været, at grundlovens § 77 forudsætter, at den, der ytrer sig, kan drages til ansvar, og børn under 15 er ikke strafansvarlige (jf. straffelovens § 15) (Max Sørensen 1973 s. 371).
(...)
...erstatningsansvarlige (jf. erstatningsansvarslovens § 24 a og von Eyben og Isager 2024 s. 152 f.), og i f.eks. injuriesager vil krav om erstatning ofte være et langt mere sandsynligt krav end et ønske om at få ytringens ophavsmand straffet. Der synes således ikke i almindelighed at være nogen særlig grund til at gøre indskrænkninger i børns ytringsfrihed.
(...)
- Side 402 -
...ligesom udtalelser skal fremsættes i en form, der ikke er urimeligt grov. Se til illustration pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand fra 23. marts 2018 om en ansats kritik af DR’s Aftenshowet, FOB 2019-27 om en lærers kritik af skoleledelsen og FOB 2021-33 om ansats beskyldning mod en kommune om misbrug af reglerne om refusion af sygedagpenge.