Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 29. august 2012
ISBN: 9788757424096
- Side 271 -
Sammen med bl.a. grundlovens § 72 om boligens og privatlivets beskyttelse og grundlovens § 73 om ejendomsrettens beskyttelse opstiller grundlovens § 71 om den personlige frihed et vist værn i forbindelse med statsmagtens indgriben i borgernes privatsfære. Grundlovens § 71 har følgende ordlyd:
(...)
Grundlovens § 71 er opbygget således: Stk. 1 og 2 vedrører nogle almindelige krav til frihedsberøvelse. Stk. 3-5 omhandler frihedsberøvelse (anholdelse og fængsling) inden for strafferetsplejen. Og stk. 6 og 7 vedrører administrativ frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen.
- Side 272 -
...frihed er ukrænkelig, skal ikke tages for pålydende. Det fremgår af de efterfølgende bestemmelser i grundlovens § 71, at der – under visse betingelser – kan gøres indgreb i den personlige frihed. Udtalelsen om den personlige friheds ukrænkelighed må anses for en programerklæring uden et selvstændigt retligt indhold (anderledes Ross 1980 s. 602 f.).
(...)
...endvidere af de efterfølgende bestemmelser i grundlovens § 71, at paragraffen ikke beskytter personlig frihed i al almindelighed. Det, som grundlovens § 71 beskytter, er den enkeltes bevægelsesfrihed. Mere præcist beskytter paragraffen den enkeltes frihed til at skifte opholdssted ved at opstille et vist værn mod det offentliges berøvelse af denne frihed.
(...)
...kerneområdet for frihedsberøvelse omfattet af grundlovens § 71. Omfattet er ikke blot fysisk indespærring i et mindre rum såsom anbringelse af en person i en aflåst celle. Også fysisk indespærring i en anstalt er utvivlsomt en frihedsberøvelse i grundlovens forstand – eksempelvis anbringelse af en person i en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital.
(...)
- Side 273 -
...behandling af grundlovsforslaget i 1953 gav udtryk for, at fjernelse af børn fra hjemmet er omfattet af grundlovens § 71, stk. 6. Endvidere er henvist til, at lovgivningen – nu socialserviceloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 med senere ændringer) – om tvangsanbringelse af børn og unge er vedtaget med udgangspunkt i denne opfattelse.
(...)
...handlepligter, som ikke har karakter af frihedsberøvelse efter grundlovens § 71, selvom de indebærer, at den pågældende skal være til stede et bestemt sted. Det gælder eksempelvis et vidnes pligt til at møde op i retten og afgive forklaring og en værnepligtigs pligt til at tage ophold bestemte steder i forbindelse med aftjeningen, jf. herved grundlovens § 81.
Grundlovens § 71 indeholder kun få begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence til at bestemme, hvornår der kan ske frihedsberøvelse. Beskyttelsen efter grundlovens § 71 ligger ikke mindst i, at paragraffen stiller krav om
(...)
- Side 274 -
...frihedsberøvelse for handlinger i strid med lovgivningens almindelige begrænsninger og påbud, selvom disse handlinger måtte være politisk eller religiøst motiveret, eksempelvis udøvelse af vold mod en politisk modstander, en seksuel krænkelse som led i et religiøst ritual eller nægtelse af aftjening af værnepligt af politiske eller religiøse grunde.
(...)
Ud over grundlovens § 71, stk. 1, 2. pkt., indeholder også grundlovens § 71, stk. 5, et forbud mod frihedsberøvelse. Af bestemmelsen fremgår, at varetægtsfængsling ikke må finde sted for en forseelse, som kun kan medføre
- Side 275 -
...»grundlovsfæstes i overensstemmelse med hidtidige retsprincipper, at frihedsberøvelse ikke kan finde sted uden hjemmel i lov«. Henvisningen til hidtidige retsprincipper er først og fremmest en henvisning til de synspunkter om klar lovhjemmel for frihedsberøvelse, som kom til udtryk i Højesterets afgørelse i U 1925.277 H – den såkaldte Berning-sag.
(...)
- Side 276 -
...1941.337 H om indsættelse af en person i arbejdsanstalt i henhold til forsorgsloven ikke fastholdt kravet om sikker og utvivlsom lovhjemmel. Disse særlige tilfælde kan dog næppe tillægges nogen større betydning for fortolkningen af hjemmelskravet i grundlovens § 71, stk. 2. Udlevering af lovovertrædere til udlandet har siden 1960’erne været lovreguleret.
(...)
...de i øvrigt i bestemmelsen anførte betingelser – kun må finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kriteriet »ganske må ligestilles hermed« tager sigte på tilstande, der i undersøgelsesøjeblikket ikke lader sig skelne fra sindssygdom.
(...)
- Side 277 -
...tvangstilbageholdelsen i lyset af de konkrete omstændigheder måske kan betragtes som mindre vidtgående – en midlertidig beskyttelsesforanstaltning af hensyn til den pågældende selv – ville det principielt have været bedre i overensstemmelse med hjemmelskravet i grundlovens § 71, stk. 2, hvis man havde søgt hjemlen i den almindelige nødretsgrundsætning.
(...)
...151 ff.). Endvidere blev det under indtryk af den mangeårige og hyppige brug af detentionsanbringelse anført, at en tredje mulighed var at finde hjemlen i en retssædvane (Max Sørensen 1973 s. 344 og s. 350 f.) Det er endog blevet anført, at hjemlen kunne søges i administrativ praksis (Zahle 3 2003 s. 233 f. og 245 f. – hertil Germer 2007 s. 250 f.).
(...)
- Side 278 -
...nødværge- eller nødretsgrundsætningen eller i en retssædvane, men det må antages, at retsplejelovens § 108 ikke indfriede grundlovens krav om klar lovhjemmel for frihedsberøvelse. Det grundlovsmæssige problem er dog i dag historisk, idet lov om politiets virksomhed, der som nævnt blev vedtaget i 2004, indeholder klar hjemmel for detentionsanbringelse.
...de oprindelige bestemmelser om den personlige frihed i 1849-grundlovens § 85 – bortset fra § 71, stk. 3, 3. pkt., der blev indsat ved grundlovsrevisionen i 1953. Bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 3-5, omhandler anholdelse og fængsling, der er frihedsberøvelsesformer, som finder sted som led i strafforfølgning forud for evt. idømmelse af straf.
(...)
Frihedsberøvelse som straf er derimod ikke omfattet af grundlovens § 71, stk. 3-5, i hvilken forbindelse det bemærkes, at det følger af grundlovens § 3, 3. pkt., at det er domstolene, som idømmer straf. Ligesom andre former for frihedsberøvelse skal selvfølgelig også frihedsberøvelse som straf have klar lovhjemmel, jf. grundlovens § 71, stk. 2.
(...)
- Side 279 -
2012). Sådanne frihedsberøvelser er ikke omfattet af grundlovens § 71, stk. 3-5 – og heller ikke af grundlovens § 71, stk. 6 og 7, der omhandler frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen – men lovligheden kan prøves af domstolene efter grundlovens 63, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 5.
(...)
...praksis politiet – egenhændigt foretager længerevarende frihedsberøvelser med henvisning til en mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold. Beskyttelsen består i, at den anholdte kort efter anholdelsen skal fremstilles for en dommer, som straks tager stilling til, om lovgivningens betingelser for fortsat frihedsberøvelse er til stede.
(...)
...bestemmes, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snart begrundelsen for anholdelse ikke længere er til stede, og at kun den, der ikke forinden er løsladt, skal fremstilles for en dommer inden 24 timer efter anholdelsen. Den, der er løsladt uden fremstilling for en dommer, kan indbringe anholdelsens lovlighed for domstolene efter grundlovens § 63.
(...)
- Side 280 -
Det er ikke i strid med grundlovens § 71, stk. 3, 1. pkt., at det pågældende retsmøde fortsætter ud over 24 timers fristen, når retsmødet er påbegyndt inden fristens udløb.
(...)
...Nielsen 2006 s. 442 f.). I retsplejelovens § 760, stk. 5, siges, at dommeren inden 3 × 24 timer efter afslutningen af det første retsmøde træffer bestemmelse om, hvorvidt den anholdte skal løslades eller varetægtsfængsles eller undergives surrogatforanstaltninger. Der er ikke mulighed for at opretholde anholdelsen ud over grundlovens 3 dages frist.
(...)
- Side 281 -
...pkt., at dommerens afgørelse af, om den anholdte skal fængsles, skal begrundes. I tilslutning til de synspunkter, som Højesteret gav udtryk for i U 1972.779 H, fremgår det af retsplejelovens § 764, at i en kendelse om varetægtsfængsling anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.
(...)
...løsladt mod sikkerhedsstillelse eller underlagt andre surrogatforanstaltninger. Bestemmelsen tillægger altså ikke den udøvende magt en grundlovsmæssig sikret adgang til at indbringe løsladelser for højere ret (jf. bl.a. Poul Andersen 1954 s. 610). Efter retsplejeloven har anklagemyndigheden dog adgang til at indbringe en løsladelse m.v. for højere ret.
(...)
...frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig. Som følge af, at hæftestraffen blev ophævet i 2000, blev henvisningen i § 762, stk. 3, til hæfte ændret til fængsel i 30 dage. Dette var ikke i strid med grundlovens § 71, stk. 5.
...indsat i grundloven i 1953, vedrører frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen. Bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 6, omhandler domstolsprøvelse af administrative frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen og grundlovens § 71, stk. 7, omhandler Folketingets tilsyn med personer, der er administrativt frihedsberøvet uden for strafferetsplejen.
- Side 282 -
...pkt., siges, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
(...)
...efter grundlovens § 63. Udlændingeloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011 med senere ændringer) indeholder særlige regler om obligatorisk domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse af udlændinge, og det er i loven forudsat, at prøvelsen skal være af samme intensitet som efter grundlovens § 71, stk. 6, jf. herved U 2008.2394 H.
(...)
...om hensættelsen på pågældende tidspunkt ikke blev medregnet straffetiden. Højesteret lagde vægt på, at forlængelsen af straffetiden fulgte direkte af straffeloven, og at anvendelse af strafcelle som discipinærmiddel indgår som led i straffelovens regulering af fuldbyrdelsen af frihedsstraf. (Kritisk til dommen Ross 1980 s. 613 f. og Zahle 3 2003 s.
(...)
- Side 283 -
...imidlertid nøjes med at fremsætte en mundtlig begæring om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed over for den pågældende administrative myndighed. Når der er fremsat begæring om domstolsprøvelse, er den administrative myndighed forpligtet til at indbringe sagen for domstolene, og det må antages, at dette skal ske straks (jf. Germer 2007 s. 255).
(...)
...tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse m.v. efter psykiatriloven, idet det i loven (i § 35 og § 37) er bestemt, at den pågældende sygehusmyndighed skal indbringe patientklagen for det regionale psykiatriske patientklagenævn, hvorefter en evt. klage fra patienten over det psykiatriske patientklagenævns afgørelse af nævnet skal indbringes for domstolene.
(...)
...der forpligter den pågældende myndighed til at indbringe den samme frihedsberøvelse for domstolene. I psykiatriloven er det således (i § 37) bestemt, at spørgsmålet om udskrivning først på ny kan begæres prøvet i det psykiatriske patientklagenævn, når der er forløbet 2 måneder efter nævnets eller rettens afgørelse vedrørende samme frihedsberøvelse.
(...)
- Side 284 -
...nævnt beskytter grundlovens § 71, stk. 6, ikke blot den administrativt frihedsberøvede ved at etablere en let adgang til domstolsprøvelse. Det må endvidere antages, at bestemmelsen indebærer, at domstolenes prøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed er mere intensiv end legalitetsprøvelsen af efter den almindelige domstolskontrol i grundlovens § 63.
(...)
...domstolskontrol med frihedsberøvelsens lovlighed ikke blot ved let adgang til indbringelse for domstolene, men også med hensyn til prøvelsens indhold og rækkevidde. Domstolsprøvelsen efter grundlovens § 71, stk. 6, kan derfor ikke anses for bundet af de prøvelsesbegrænsninger, der traditionelt har knyttet sig til legalitetsprøvelsen efter grundlovens § 63.
(...)
...frihedsberøvelsens lovlighed – at domstolene skal foretage en intensiv prøvelse også i forhold til ikke præcise lovbestemmelser om administrativ frihedsberøvelseFrihedsberøvelse:administrativ. Kravet om klar lovhjemmel i grundlovens § 71, stk. 2, må i øvrigt antages at sætte grænser for, hvor upræcis en lovbestemmelse om frihedsberøvelse kan formuleres.
(...)
...også støtte i det mere almindelige synspunkt, at en frihedsberøvelse må betragtes som et så intensivt indgreb, at domstolsprøvelsen skærpes. Om domstolsprøvelse af frihedsberøvelse efter udlændingeloven – der ikke er omfattet af grundlovens § 71, stk. 6 – henvises til bemærkningerne foran i dette afsnit, jf. herved U 2008.2394 H (og U 2009 426 H).
(...)
- Side 285 -
...2001.861 H vedrørende endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56 (se også Revsbech 2009 s. 385 ff.). Det er en følge af indsættelsen af grundlovens § 71, stk. 6, at lovgivningsmagten ikke kan indskrænke domstolsprøvelsen af frihedsberøvelser omfattet af bestemmelsen ved at erklære pågældende administrative afgørelser om frihedsberøvelse for endelige.
...behandlingen af personer, der er underkastet frihedsberøvelse omfattet af grundlovens § 71, stk. 6, undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. Tilsynet består af 9 folketingsmedlemmer, der vælges ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 6.