Redaktører: 9788757458602: Niels Valdemar Vinding (2), 9788757458602: Brian Arly Jacobsen (3) og 9788757458602: Mikele Schultz-Knudsen (4)
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757451801
- Side 223 -
Sådan lyder grundlovens § 70. Ved grundlovsændringen i 1953 blev ordene »eller afstamning« sat ind i formuleringen. Bortset herfra stammer denne grundlovsbestemmelse i sin helhed fra Den Grundlovgivende Rigsforsamling og den første grundlov, 5. juni 1849.
(...)
- Side 224 -
...det danske samfund, jf. også formuleringen hos Zahle: »Lighedsprincippet finder ikke blot anvendelse, hvor der udtrykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse, men også hvor reguleringen uden at omtale spørgsmål om trosbekendelse har sådanne virkninger, at den reelt medfører en forskelsbehandling efter trosbekendelse.« (Zahle, 1997, s. 147).
(...)
...betyder grundlovens § 70 ikke et forbud mod forskelsbehandling på grundlag af religion, endsige et generelt krav om ligebehandling af alle borgere. For tiden betyder grundlovens § 70, at blot man behandler alle religiøse forhold ens, så er man ude over grundlovens krav om ligebehandling. Hvordan det kan lade sig gøre, vil forklares i det følgende.
(...)
- Side 225 -
...lovgivende og dømmende magt. Men forklaringerne skal også hentes i forskellig tolkning af de diskussioner om udformningen af grundlovens § 70, der fandt sted på den grundlovgivende rigsforsamling. Dertil kommer tolkning af forløbet ved den ændrede udformning i 1953, et forløb, der ikke hidtil har været inddraget i analyserne i tilstrækkeligt omfang.
Grundlovens § 70 er derimod i praksis sjældent den retlige standard, der fastlægger en retlig grænse for Folketingets regulering af borgernes forhold. Det vil jeg argumentere for i det følgende, hvor jeg først vil redegøre for principper for grundlovsfortolkning, der har betydning netop ved tolkningen af grundlovens § 70.
(...)
Dernæst vil jeg redegøre for udformningen og diskussionen af den bestemmelse, der nu har § 70 i grundloven, på den oprindelige grundlovgivende rigsforsamling.
- Side 229 -
Men Ørsted var ikke ene om at være grundlovgiver. Han kom faktisk i mindretal. Så selvom Ørsted ønskede, at det, der nu er grundlovens § 70, blev slettet fra grundloven – så blev den stående. Indeholdende sin forståelse om lige adgang for alle til statens og folkeskolens embeder.
- Side 230 -
Den nuværende § 70 i grundloven blev ændret ved grundlovsændringen i 1953, idet ordene eller afstamning blev indsat.
(...)
- Side 232 -
...grundlovsfortolkning samt gennemgangen af forarbejder til henholdsvis 1849-grundloven og 1953-grundloven vurderingen, at grundlovens § 70 rummer et materielt forbud mod, at borgere på grund af deres trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til nogen del af (ordret: den fulde nydelse af) deres borgerlige eller politiske rettigheder. Dette forbud kan
(...)
- Side 233 -
Grundlovens § 70 indeholder således ikke et generelt diskriminations-forbud. Grundloven indeholder alene et forbud mod diskrimination pga. religion eller afstamning, i forhold til religion alene med de undtagelser, der følger af retsforhold inden for et trossamfund.
- Side 234 -
...samme: det er fuldt ud tilladt for lovgivningsmagten at berøve borgerne fuld adgang til nydelse af borgerlige og politiske rettigheder, når blot man kan argumentere for, at der er tale om saglige grunde. Som jeg læser aktuel retsteori, giver grundlovens § 70 ikke meget beskyttelse over for lovgivningsmagten og dermed ikke meget materiel beskyttelse.
- Side 237 -
...er født i landet, ved hjælp af vældig vanskelige indfødsretsregler? Er det forbudt diskrimination i forhold til grundlovens § 70 at forskelsbehandle på grundlag af kategorier som efterkommere af ikke-vestlige indvandrere og f.eks. fastlægge regler for befolkningssammensætning i bestemte lokalområder på grundlag af et sådant kriterium (Holck, 2021)?
(...)
- Side 238 -
...i dette kapitel en helt central forskel på den måde, folkekirken og øvrige trossamfund reguleres på. Folkekirkens forfatning, dvs. den interne regulering af folkekirkens forhold, fastlægges af lovgivningsmagten, mens lovgivningsmagten i relation til øvrige trossamfund alene har kompetence til at regulere den ydre relation til samfund og statsmagt.
(...)
- Side 239 -
...religiøs klædedragt, der blev båret på vej til moské eller kirke, men derudover blev forbuddet opfattet som en saglig undtagelse i en generel lovgivning og dermed ikke omfattet af diskriminationsforbuddet i grundlovens § 70.2929. Lov nr 717 af 8. juni 2018. Om baggrunden i fransk lovgivning og dommen S.A.S. v France (2014), se Rytter (2024), s. 273 ff.
(...)
- Side 240 -
...diskriminere mellem én enkelt person med en bestemt trosbekendelse og en anden enkeltperson i samme retlige forhold, men med en anden trosbekendelse. Og det er selvfølgelig forbudt. Det er f.eks. forbudt på det danske arbejdsmarked generelt at lægge vægt på folks religiøse tilhørsforhold, når det drejer sig om ansættelse, forfremmelse, løn og afskedigelse.
(...)
- Side 241 -
...denne lov som et eksempel på »regulering m.v., der specifikt er rettet imod religionsudøvelse eller trossamfund (men uden at diskriminere mellem religioner/trossamfund), kræver saglige og tungtvejende grunde« (Rytter, 2024, s. 272). Altså så tæt, man kan komme på et eksempel på en lovgivning, der overtræder diskriminationsforbuddet i grundlovens § 70.
(...)
...var to værker af Jens Peter Christensen samt Poul Andersens statsforfatningsret. Hverken Jens Elo Rytter, Henrik Zahle, Henning Koch, Alf Ross, Max Sørensen, eller ældre statsretsforfattere har kunnet tages til indtægt for denne opfattelse, ligesom det er ganske svært at genfinde, hvor i Jens Peter Christensens forfatterskab denne position er anført.
- Side 242 -
...på den anden side er blevet mere eller mindre tømt for retligt indhold i de seneste års lovgivning. Samtidig er det blevet påvist, at grl. § 70 ikke som anført i litteraturen kan opfattes som en generel anti-diskriminationsbestemmelse. Den danske grundlov har ikke en sådan. Den forbyder alene diskrimination på grundlag af religion eller afstamning.
- Side 244 -
Olsen, B.K. (2006). § 70, kommentar til grundlovens § 70. I H. Zahle (red). Grundloven. Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udg., s. 425-431). Jurist- og Økonomforbundets Forlag