Bøger, som nævner Grundloven § 67

Frihed til gudsdyrkelse

- Side 437 -

Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:

Læs på Jurabibliotek

(...)

...den omfatter enhver tro på en normerende højere magt eller på menneskets afhængighed af en transcendent magt, hvortil hører en lære, der giver retningslinjer for den rette livsførelse og gudsdyrkelse, jf. bl.a. Poul Andersen 1954 s. 633 og Rytter 2024 s. 264 f. (Matzen III 1909 s. 307 antager dog, at ordlyden forudsætter en monoteistisk religion).

Læs på Jurabibliotek

(...)

...knyttet til den egentlige gudsdyrkelse, at de må anses for omfattet af grundlovens § 67. Det kan eksempelvis være ansættelse af præster, besættelse af andre religiøse stillinger og opførelse af kirker (Ross 1980 s. 754 antager dog, at foreninger til opførelse af kirker – ligesom uddannelse af præster og missionærer – falder uden for grundlovens § 67).

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 438 -

...i islamisk trosbekendelse. I besvarelse af 22. december 2017 af et spørgsmål fra Folketingets Kirkeudvalg anførte Justitsministeriet, at det ikke kan afvises, at omskæring af drengebørn, der er religiøst begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til gudsdyrkelse efter grundlovens § 67.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...med den egentlige gudsdyrkelse – aktiviteter af almindelig karakter – falder uden for grundlovens § 67. Således omfatter bestemmelsen eksempelvis ikke opførelse og drift af skoler og sociale institutioner, uanset at de hviler på og virker med udgangspunkt i en bestemt religiøs opfattelse (Poul Andersen 1954 s. 633 og Gammeltoft-Hansen 2006 s. 415).

Læs på Jurabibliotek

(...)

...vil en krænkelse af sædeligheden og den offentlige orden først og fremmest kunne forekomme for en trosretnings aktiviteter. Men også det, der læres, vil kunne indebære en krænkelse, der kan danne grundlag for indgriben – for så vidt læren har karakter af et handlingsprogram, der rækker ud over rene metafysiske trossætninger, jf. Ross 1980 s. 756 f.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 439 -

...forbudt euforiserende stof, var i overensstemmelse med grundlovens § 67. Den hellige vin indgik som en nødvendig del af ritualerne i den religiøse menighed »Nordens Hellige Himmel«. Højesteret fastslog, at myndighedernes forbud mod import af vinen var begrundet i hensyn til sundheden og den offentlige orden og derfor ikke stred mod religionsfriheden.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...grundlovens § 67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet, idet den endelige vurdering bl.a. afhænger af, hvilken begrænsning der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende, f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et vielses- eller begravelsesritual mv. Herefter tilkendegives, at det på denne baggrund er er Justitsministeriets opfattelse, at lovens tildækningsforbud ligger inden for rammerne af grundlovens § 67.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 440 -

andre steder på centret. Da en af somalierne tilsidesatte forbuddet, blev han bortvist, hvilket Højesteret fandt berettiget. Det fremgår ikke af dommen, at grundlovens § 67 blev inddraget i grundlaget for afgørelsen.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...eksempel, at en sekt ikke vil kunne gøre krav på beskyttelse efter § 67, dersom seksuel promiskuitet og bakkantiske orgier indgår som led i gudsdyrkelsens ritus (Ross 1980 s. 756). En adgang til at begrænse friheden til gudsdyrkelse alene på grundlag af moralprincipper har næppe nogen særlig praktisk betydning (jf. Gammeltoft-Hansen 2006 s. 416 f.).

Læs på Jurabibliotek

(...)

...utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et ganske betydeligt spillerum. Germer har uden nærmere argumentation anført, at domstolene må foretage en tilbundsgående efterprøvelse med henblik på at sikre, at begreberne sædeligheden og den offentlige orden fortolkes således, at grundlæggende religionsfrihedshensyn ikke tilsidesættes (Germer 2012 s. 396).

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 441 -

...strid med grundlovens § 67. Heri fik de ikke medhold, idet Højesteret anførte, at de ikke ved lovændringen eller den kongelige resolution om de kirkelige ritualer var afskåret fra at udøve deres religion, herunder uden for folkekirken, og at der allerede derfor ikke var sket et indgreb i deres tros- og religionsfrihed i strid med grundlovens § 67.

Læs på Jurabibliotek