- Side 177 -
...67«.3232. Christoffersen, 2019, 22; se også Christoffersens bidrag i denne bog. Dermed må forstås, at det at fortolke og udlægge, hvad der skal forstås ved sædeligheden og offentlig orden, står åbent for Folketinget og i princippet har gjort det siden grundlovens indførelse, trods skiftende forståelser af hvad ’sædeligheden’ har været eller kan være.
(...)
- Side 178 -
...skal forstås ved ’sædelighed’. Hvor begrebet ’offentlig orden’ er noget klarere – om end der er overladt vide skøn hos ordensmagten og regering i praksis – så er sædelighed anderledes mærkværdigt begreb. Hvad mener man med sædelighed i forarbejderne til grundloven, og hvad har man ment gennem de sidste 175 år? Og hvad relevans har det den dag i dag?
- Side 187 -
på noget, som i forhandlingerne og i retshistorien forstås som udenfor grundlovens § 67, men som i straffeloven ikke er gjort eksplicit forbudt.
- Side 188 -
Folketinget (2016). Lovsekretariatets Notat om Grundlovens §§ 67, 69 og 70, Folketinget, 6. april 2016.