- Side 91 -
Den forfatningsretlige beskyttelse af offentlighed i retsplejen findes i grundlovens § 65, stk. 1. Denne bestemmelse fastslår, at »[I] retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.«
(...)
...de begge to varetager hensynet til borgernes deltagelse i retsplejen.178178. Se nærmere herom i kapitel 7, afsnit 3.2.1. Lægmænds medvirken i strafferetsplejen er imidlertid et tema, der ligger uden for denne afhandlings emne, så medmindre der i konkrete tilfælde er særlig anledning til det, kommer jeg ikke nærmere ind på grundlovens § 65, stk. 2.
- Side 92 -
...introducerer jeg grundlovens § 65, stk. 1. Introduktionen tager udgangspunkt i bestemmelsens ordlyd, som allerede er præsenteret, og bestemmelsens tilblivelseshistorie og motiver, som behandles i afsnit 2. Dernæst præsenteres bestemmelsens gennemførelse (afsnit 3), bestemmelsens behandling i retspraksis (afsnit 4) og juridisk litteratur (afsnit 5).
(...)
Formålet med introduktionen er at give en dækkende og neutral fremstilling af grundlovens § 65, stk. 1, som grundlag for den analyse af bestemmelsen, som jeg foretager i de følgende kapitler. De konklusioner, som drages i kapitlet, er derfor snarere af retsdogmatisk end retspolitisk karakter.
Udarbejdelsen af introduktionen til grundlovens § 65, stk. 1, er sket under anvendelse af en klassisk juridisk metode, hvor jeg har inddraget og behandlet de retskilder, der i overensstemmelse med en klassisk metodeforståelse kan give relevant information om grundlovens § 65, stk. 1.
Motiverne til grundlovens § 65, stk. 1, findes i Beretning om forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49, som indeholder en kronologisk udskrift af forhandlingerne og afstemningerne i den grundlovgivende forsamling om grundlovens udformning og vedtagelse.
- Side 96 -
For grundlovens § 65, stk. 1’s vedkommende er der flere grunde til, at det er relevant at inddrage motiverne i analysen af bestemmelsen:
(...)
...1, skal analyseres. Både den procesretlige og statsforfatningsretlige litteratur om bestemmelsen er sparsom, og der foreligger heller ikke retspraksis, som kan bidrage til en fastlæggelse af bestemmelsens indhold og rækkevidde.191191. Se afsnit 4 vedrørende retspraksis om grundlovens § 65, stk. 1, og afsnit 5 vedrørende litteratur om bestemmelsen.
(...)
For det andet har grundlovens § 65, stk. 1, den særlige tilblivelseshistorie, at den ikke indgik i grundlovsudkastet, men først blev foreslået under forhandlingerne af grundloven. Beretningen om forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49 er derfor kilde til information om forslagsstillelsen og bestemmelsens optagelse i grundloven.
(...)
...fortolkningen af, hvordan centrale begreber i bestemmelsen skal forstås, og relevansen heraf har på grund af bestemmelsens universelle og tidløse karakter også gyldighed i dag, selv der er gået mere end 150 år, siden de blev formuleret.192192. Det gælder fx fastlæggelsen af retsplejebegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, der behandles i kapitel 5, afsnit 2.
- Side 102 -
I dette afsnit redegør jeg for gennemførelsen af offentlighedsprincippet i grundlovens § 65, stk. 1, i forbindelse med retsreformen og efterfølgende revisioner af offentlighedsordningen.
(...)
...blevet fortolket af lovgivningsmagten i forbindelse med gennemførelsen af kravet om gennemførelse af offentlighed i retsplejen i videst muligt omfang. Af denne grund er gennemførelsen af offentlighedsprincippet også et af de vigtigste bidrag til forståelsen af den måde, som grundlovens § 65, stk. 1, er blevet fortolket og behandlet på i dansk ret.
- Side 112 -
...så den først og fremmest gav borgerne mulighed for at overvære retsmøder i borgerlige sager og straffesager (mødeoffentlighed) og parterne og andre med retlig interesse adgang til aktindsigt i retsbøger og andre dokumenter (dokumentoffentlighed), blev grundlovens § 65, stk. 1, gennemført som et tilbud til borgerne om offentlighed i konkrete sager.
(...)
- Side 113 -
...med kommentarer, 2006, side 408. Selvom alle Højesterets domme og kendelser offentliggøres, og der dermed er offentlighed i de skriftligt behandlede sager, når afgørelserne offentliggøres, harmonerer den manglende offentlighed i disse sagers proces ikke med, at offentlighedsordningens hovedprincipper er mødeoffentlighed og umiddelbar offentlighed.
- Side 116 -
Der findes ikke retspraksis, hvor grundlovens § 65, stk. 1, har været taget under påkendelse, og der foreligger derfor ikke retsafgørelser, der kan bidrage til at belyse bestemmelsens indhold og rækkevidde.
(...)
...Det var i præmisserne til dommen refereret i U 2005.2436, som angik spørgsmålet om berettigelsen af at afskære en journalist fra at medbringe en bærbar computer i retslokalet under behandlingen af en nævningesag. Journalisten gjorde gældende, at forbuddet var i strid med princippet om offentlighed i retsplejen og påberåbte sig bl.a. grundlovens § 65.
(...)
...1979.1012 H havde Østre Landsret afvist anklagemyndighedens begæring om dørlukning under domsforhandlingen af en spionagesag med henvisning til »den i væsentlige retsplejehensyn begrundede hovedregel om retsmøders offentlighed«. Højesteret ændrede imidlertid uden nogen nærmere begrundelse landsrettens kendelse og tog anklagemyndighedens påstand til følge.
(...)
Der er i retspraksis flere eksempler på, at grundlovens § 65, stk. 1, har været påberåbt til støtte for påstande om tilsidesættelse af afgørelser truffet i henhold til retsplejelovens offentlighedsordning, men altså uden at det har ført til, at grundlovens § 65, stk. 1, er blevet citeret i præmisserne:
(...)
I U 1979.531 HK indbragte en journalist et afslag på at gennemlæse samtlige domme i civile sager afsagt af bestemt ret i en nærmere angiven periode og påberåbte sig uden held grundlovens § 65, stk. 1, til støtte for sin påstand om at pålægge dommeren at imødekomme begæringen.
(...)
- Side 117 -
I U 1989.914 HK havde en journalist fået afslag på at gennemse en stævning og kærede til Højesteret under påberåbelse af grundlovens § 65, stk. 1, men fik ikke medhold.
(...)
...sin forklaring, jf. retsplejelovens § 182. Journalisten protesterede og påberåbte sig grundlovens § 65, stk. 1, men fik ikke medhold.254254. Domsforhandlingen forløb over mange retsmøder, og da der ville gå et stykke tid, inden journalisten ville blive afhørt, betød udelukkelsen, at han var afskåret fra at overvære retsmøderne i en længere periode.
(...)
Retspraksis viser, at ingen endnu har haft held med at påberåbe sig grundlovens § 65 til støtte for videre adgang til indsigt i retsplejen, end reguleringen i retsplejeloven giver, og retspraksis indeholder således et klart signal fra domstolene om, at lovgivningsmagten hidtil har holdt sig inden for rammerne af bevægelsesfriheden i grundlovens § 65.
...behandling af grundlovens § 65, stk. 1, er så lidt, der er sagt og skrevet om bestemmelsen. Selv i relevante sammenhænge er der forfattere, der slet ikke kommer ind på den, og man får indtryk af, at der ikke har været nogen nævneværdig interesse for at studere idéerne bag offentlighedsprincippet eller den oprindelige udformning af offentlighedsordningen.
(...)
I det følgende vil jeg redegøre for den juridiske litteratur om grundlovens § 65, stk. 1.
...af den civile retspleje II, indeholder følgende oversigt over behandlingen af grundlovens § 65, stk. 1, i juridiske litteratur:255255. Jf. Retsplejerådets betænkning nr. 1427/2003 om reform af den civile retspleje II, side 39f, hvoraf det fremgår, at oversigten er hentet fra betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I, side 91-95.
- Side 119 -
Det citerede uddrag af betænkning nr. 1427/2003 indeholder en næsten komplet oversigt over behandlingen af grundlovens § 65, stk. 1, i den juridiske litteratur. Der er dog enkelte værker, som er udeladt eller kommet til efterfølgende.
(...)
...Denne udgivelse er det eneste værk i dansk ret, der behandler reglerne om offentlighed i retsplejen som selvstændigt emne. Bogen drejer sig om offentlighedsordningen med fokus på reglerne om dørlukning og referat- og navneforbud og beskæftiger sig ikke med grundlovens § 65, stk. 1, som andet end forfatningsretligt grundlag for offentlighedsordningen.
(...)
...citerede udtalelse fra en af grundlovens fædre, N.F.S. Grundtvig, synes grundlovssikringen at have et noget tilfældigt og uskyldigt præg. Formuleringen »i videst muligt omfang« overlader lovgivningsmagten så stort et skøn, at det næppe i praksis tjener noget formål at påberåbe sig grundloven til støtte for offentlighed.«257257. Citatet er fra side 15.
(...)
Endvidere drejer det sig om Grundloven med kommentarer fra 2006. Kommentaren er redigeret af Henrik Zahle, men skrevet af en lang række forfatningsretlige forfattere. Kommentaren til grundlovens § 65, stk. 1, er skrevet af Eva Smith og findes på side 407-408. Her er det bl.a. anført, at be-
(...)
- Side 120 -
Endelig har Michael Gøtze og Henrik Palmer Olsen udgivet artiklen Offentliggørelse af domme i U 2010B.71, der kommer ind på grundlovens § 65, stk. 1, og generelt er kritisk overfor den begrænsede adgang til retspraksis.