- Side 86 -
...oplyst noget om detaljerne i det, men der er klart givet en retning for det. Både offentlighed, dvs. man kan komme ind og høre på det – det er mødeoffentligheden, der her er tænkt på – og mundtlighed, dvs. tingene foregår mundtligt, ellers var der ikke megen idé i at komme ind og høre på det. Det er grundlovens helt overordnede udsagn i § 65, stk. 1.
(...)
Det første udsagn er i rpl. § 28 a, stk. 1, der giver os udgangspunktet om, at retsmøderne er offentlige, medmindre der kan påvises en undtagelse fra det. Det er altså en konkret udmøntning i retsplejeloven af udsagnet i grundlovens § 65, stk. 1, og EMRK art. 6, stk. 1. Igen er det mødeoffentligheden, der tales om.