- Side 95 -
...begrebet er idømmelse af straf for lovovertrædelser og afgørelse af private retstvister mellem borgerne. Hertil føjer sig domstolenes kontrol med lovligheden af forvaltningens afgørelser, der har særskilt hjemmel i grundlovens § 63, samt kontrollen med, at lovgivningen er i overensstemmelse med grundloven, der har hjemmel i en forfatningsretlig sædvane.
- Side 99 -
...kompetenceområder. En sådan opdeling har aldrig fundet sted. I praksis har Højesteret siden 1956 arbejdet i to afdelinger, men der er alene tale om en praktisk arbejdsmæssig foranstaltning, der giver mulighed for, at der kan behandles flere sager. De indkomne sager fordeles tilfældigt mellem de to afdelinger, og dommerne sidder på skift i de to afdelinger.
(...)
- Side 101 -
...til oprettelse af særlige forvaltningsdomstole til at dømme i sager om prøvelse af forvaltningens afgørelser. I bestemmelsen er det fastslået, at sådanne forvaltningsdomstoles afgørelser dog skal kunne prøves ved Højesteret. Som nævnt ovenfor er det dermed udelukket at oprette en særlig højeste domstol for forvaltningssager, adskilt fra Højesteret.
(...)
...Handelsretten, boligretterne, Arbejdsretten og Den Særlige Klageret. Sidstnævnte tager stilling til begæringer om genoptagelse af straffesager og til sager om disciplinærforfølgning og afskedigelse af dommere, dommerfuldmægtige m.fl. Til sådanne specialdomstole må der stilles samme krav om uafhængighed, som grundloven stiller til domstolene i almindelighed.