Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 15. august 2016
ISBN: 9788757434750
- Side 235 -
...retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der kan være forbundet med at henlægge sådanne opgaver til en administrativ myndighed. Noget sådant er der bl.a. tradition for på det familieretlige område, hvor administrative myndigheder kan træffe afgørelse om bl.a. separation og skilsmisse, størrelsen af underholdsbidrag og fordelingen af forældremyndighed m.v.
- Side 236 -
...acceptere bøden og giver derved afkald på at få sagen behandlet ved en domstol. Hvis den sigtede blot forholder sig passiv og således ikke vil acceptere bøden, går sagen til domstolene i straffeprocessens former. Der er således ikke tale om, at den sigtede, for at få sagen for domstolene, skal indbringe den til prøvelse i henhold til grundlovens § 63.
- Side 239 -
Domstolenes kompetence til at kontrollere, at den udøvende magt – i daglig tale forvaltningen – holder sig inden for gældende rets rammer, fremgår af grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt., der ganske som i Junigrundloven af 1849 lyder:
(...)
...enevældens statsstyre. Domstolenes kompetence til at efterprøve, om den udøvende magt holdt sig inden for gældende rets rammer, var imidlertid ikke en del af den traditionelle magtadskillelseslære hos Locke og Montesquieu (Toftegaard Nielsen 1977 s. 242-244 og s. 254-262). Forvaltning i den forstand, vi kender det, eksisterede dengang nærmest ikke, men
- Side 241 -
...regel og kravet om proportionalitet mellem mål og middel. Den nærmere fremstilling af indholdet af disse retsgrundsætninger og af domstolsprøvelsen efter grundlovens § 63 henhører under faget forvaltningsret og skal derfor ikke gives her (en oversigtlig fremstilling i et forfatningsretligt perspektiv findes hos Jens Peter Christensen 2011 s. 262-292).
- Side 243 -
...hovedregel er det sådan, at de administrative nævns afgørelser kan indbringes for domstolene, der kan efterprøve lovligheden af nævnenes afgørelser, jf. grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt. Lige siden Junigrundloven af 1849 har det imidlertid været antaget i retspraksis, at lovgivningsmagten – trods grundlovens klare ord i § 63 – kan afskære domstolsprøvelsen.
(...)
...gik ud på, at en endelighedsbestemmelse alene kunne have den virkning, at domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63 var mere tilbageholdende end ellers. Flygtningenævnet gjorde for Højesteret gældende, at landsrettens afgørelse i realiteten var udtryk for, at landsretten havde tilsidesat udlændingelovens endelighedsbestemmelse som grundlovsstridig.
(...)
- Side 245 -
...efter grundlovens § 63 er det imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at endelighedsbestemmelsen på udlændingelovens område, som anført af Højesteret i U 1997.1157 H, har sammenhæng med, at Flygtningenævnet er et sagkyndigt nævn af domstolslignende karakter, og at praktisk talt alle andre endelighedsbestemmelser i lovgivningen i dag er afskaffet.
(...)
...strafferetsplejen, og § 73, stk. 3, om efterprøvelse af en ekspropriationsakts lovlighed og erstatningens størrelse. Disse bestemmelser, der behandles nærmere i kapitel 16 om frihedsberøvelse og kapitel 18 om ekspropriation, udelukker, at lovgivningsmagten ved en endelighedsbestemmelse begrænser domstolenes efterprøvelse af de pågældende administrative afgørelser.
- Side 252 -
...(Undervisningsministeriet) gav afslag på støtte til en Tvind-skole med henvisning til, at skolen ikke opfyldte tilskudsbetingelserne. Dette afslag blev derefter prøvet ved domstolene i henhold til grundlovens § 63, og resultatet blev, at Højesteret ved dom af 20. november 2009 (U 2010.479 H) ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Undervisningsministeriets bedømmelse.