Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 710 -
...udøvelse.23142314. Vedrørende uddybning af analyseresultaterne og henvisninger henvises til fremstillingen i kapitel 2-9. Politisk idéhistorie er således behandlet i kapitel 2-3, 1849-grundlovens forarbejder i kapitel 4 og efterfølgende grundlovsændringer i kapitel 5-6, den juridiske litteratur i kapitel 5-6, praksis i kapitel 7 og fremmed ret mv. i kapitel 8-9.
- Side 711 -
...til en vis grad uafklaret.23162316. Se ligeledes Jens Peter Christensen i Magid m.fl., 2011, s. 259ff, der illustrerer den generelle tvivl, som forarbejderne efterlader vedrørende forståelsen af omfanget af domstolenes prøvelse. En tvivl, som det blev overladt til retspraksis at afklare. Se endvidere Bent Christensen i Bagge m.fl., 1961, I, s. 357ff.
(...)
- Side 712 -
...omfattet af grundlovens § 63. I så fald måtte det dog kræves, at der var tale om udøvelse af øvrighedsmyndighed, og prøvelsen ville alene kunne vedrøre kompetencespørgsmål og ikke skønsudøvelse eller lignende. Det er imidlertid, som anført, behæftet med usikkerhed, om prøvelsesretten efter rigsforsamlingens opfattelse omfattede regeringskompetencerne.
(...)
...Forfatnings Udvikling ville faae den bestemte Betydning«. Dette sammenholdt med, at forarbejderne fra 1849 i øvrigt er uklare og mangelfulde, når det gælder spørgsmålet om regeringskompetencernes forhold til domstolene, gør, at der på dette punkt alene (hvis overhovedet) kan udledes begrænsede og usikre bidrag til fortolkningen i denne afhandling.
- Side 713 -
...forsaavidt der herpaa støttes en Paastand om Ansvar for Ministeren«. Holcks henvisning til rigsretten kunne pege i retning af, at domstolene, ifølge forfatteren, skulle vise en særlig respekt og tilbageholdenhed i forhold til det politiske skøn, men den kunne også blot være udtryk for en simpel henvisning af spørgsmålet om ministeransvar til rette instans.
(...)
...domstolenes mulighed for at kontrollere den udøvende magt med hjemmel i grundlovens § 63, at en række handlinger ikke lod sig kontrollere »i Kraft af selve Forholdets Beskaffenhed«, og han nævnte som eksempel de »mangfoldige Tilfælde, i hvilke den udøvende Magt og dens forskjellige Organer handle uden umiddelbart at komme i Berøring med enkelte bestemte
(...)
- Side 714 -
...ikke ere undergivne denne Forskrift [dvs. grundlovens § 63], saa at der ikke i den haves en positiv Hjemmel for, at deres Gyldighed kan underkjendes af Domstolene«. Dette udelukkede dog ikke, at de beslutninger, kongen traf som lovgiver, kunne være undergivet domstolskontrol. Dette krævede imidlertid, hvad Matzen betegnede som »et positivt Paabud«.
(...)
- Side 715 -
...Traktater afsluttes uden Rigsdagens Samtykke i Strid med Grl.s § 18, eller hvis Skatter i Strid med Loven afkræves nogle Borgere, men ikke andre, er den almindelige Retsvej udelukket, fordi en actor competens mangler, og Retsmidlet maa her søges paa anden Maade, f. Ex. ved at forsøge at faa rejst konstitutionel Tiltale imod de ansvarlige Ministre«.
(...)
Poul Andersen berørte alene kort domstolenes kontrol med øvrighedsmyndigheden i sin forfatningsretlige fremstilling. Han anførte således, at grundlovens § 63 »ogsaa finder An-
(...)
- Side 716 -
...nærmest uden bemærkninger om »prærogativerne«. I denne afhandling udfyldes dette tomrum i form af nedenstående samlede analyse af domstolenes prøvelse af regeringskompetencernes udøvelse. Denne analyse er således ny i juridisk sammenhæng og indeholder den af Ross efterlyste stillingtagen til spørgsmålet. Det samme gjorde Peter Germer, som imidlertid tog
(...)
- Side 717 -
...[er] et spørgsmål af større praktisk betydning, men det kan ikke helt udelukkes, at udøvelse af prærogativbeføjelser kan give anledning til retsspørgsmål, som domstolene kan efterprøve uden at tage stilling til de vurderinger af politisk karakter, som grundlovgiveren har villet forbeholde regeringen ved fastlæggelsen af det pågældende prærogativ«.
(...)
...»ikke besvares generelt«, om sådanne regeringsbeslutninger kunne indbringes for domstolene. Han konstaterede derimod under henvisning til retspraksis, at »[a]fgørelser om benådning kan efterprøves, selv om de har hjemmel umiddelbart i grl«, og at sagen om Maastricht-traktaten også omfattede en »påstand om berettigelsen af ratifikation, jf grl § 19«.
(...)
...eksisterer en prøvelsesret for domstolene også i forhold til den lovgivende magt, og at grundlovens § 63 tillige giver mulighed for i et vist omfang at prøve selve skønnet. Dette får også betydning for synet på domstolenes forhold til regeringskompetencerne, der som følge her af ligeledes må antages i højere grad at være genstand for domstolsprøvelse.
(...)
...således, ifølge den juridiske litteratur, i vidt omfang undergivet domstolsprøvelse, men der gælder imidlertid (fortsat) begrænsninger særligt som følge af kravet om retlig interesse samt respekten for det frie skøn og politiske vurderinger. Domstolenes reaktionsmuligheder synes også, som bemærkningerne ovenfor viser, i vidt omfang at være begrænsede.
- Side 721 -
U.1972.903H vedrørte således Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten af 1957, hvor sagsøger mente, at dette krævede grundlovsændring. Sagsøger havde bl.a. »anført, at Statsministerens valg af den lovgivningsmæssige fremgangsmåde må kunne efterprøves efter grundlovens § 63«. Sagsøgte påstod sagen afvist og fik medhold. Højesteret anførte bl.a. følgende:
(...)
...men et led i lovgivningsprocessen. Af de i dommen anførte grunde tiltrædes det, at det, sålænge en lov ikke er kommet til eksistens, ligger udenfor domstolenes kompetence at afgøre, om den af regeringen og Folketinget fastlagte fremgangsmåde for behandlingen af lovforslaget og om forslaget i sig selv måtte være i strid med grundlovens bestemmelser.«
(...)
- Side 723 -
...hvilket sagsøgte bestred. Sagsøgte anførte således, »at søgsmålet ligger uden for grundlovens § 63«, eftersom »[s]øgsmålet drejer sig om en regeringsbeslutning, jf. grundlovens § 14, og spørgsmål herom kan ikke prøves ved domstolene«. Landsrettens flertal fandt imidlertid, at sagsøgte havde ret til at få sagen prøvet »i medfør af grundlovens § 63«.
(...)
...domstolene som udgangspunkt ikke anser sig for inkompetente til at prøve en regeringsbeslutning efter grundlovens § 14, men Højesterets flertal fandt, at påstanden i den konkrete sag var for »generelt og ubestemt udformet«. Højesteret var således uenig med sagsøgte i, at »en regeringsbeslutning, jf. grundlovens § 14« generelt ikke kan prøves ved domstolene.
- Side 730 -
...under pkt. 1.6.2. I denne sammenhæng oversættes »øvrighedsmyndighed« således i nutidig sprogbrug blot med forvaltning. Forvaltningen ytrer sig i juridisk sammenhæng typisk i afgørelser og forskrifter, og begge udtryksformer antages almindeligvis at være omfattet af prøvelsesadgangen i § 63. Det samme gælder endvidere forvaltningens faktiske handlinger.
(...)
Udover de arbejdsopgaver, som følger af grundlovens §§ 3 og 63, er domstolene endelig tillagt en prøvelsesret i forhold til love. Grundloven indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel, men prøvelsesretten vedrørende loves grundlovmæssighed er fastslået i praksis.
(...)
- Side 731 -
...ved lov, støttes tillige af store dele af teorien. Se endvidere Statsministeriets svar på et spørgsmål fra Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag, hvor Statsministeriet under henvisning til en udtalelse fra Justitsministeriet anførte noget tilsvarende, Folketingstidende 2003-04, Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag, almindelig del, S1.
(...)
- Side 732 -
...den lovgivende magt kan således, ifølge Højesteret, ikke prøves efter grundlovens § 63. De omhandlede beføjelser må antages at bestå i bestemmelserne i grundlovens §§ 20, 21 og 22. Derimod er det mere usikkert, om grundlovens bestemmelse om foreløbige love (§ 23) skal betegnes som udøvelse af øvrighedsmyndighed eller et led i lovgivningsprocessen.
(...)
...love skabt i retspraksis eller lignende. Svaret er usikkert23292329. Se en tilsvarende tvivl i den juridiske litteratur ovenfor i kapitel 5 og 6. og har med nutidige forfatningsforhold begrænset betydning, eftersom foreløbige love med et permanent samlet parlament ikke (kan) benyttes længere og umiddelbart ikke kan forventes at ville blive benyttet.
(...)
- Side 733 -
...velkendt, og U.1994.29H viser endvidere, at domstolene også anser sig for kompetente til at prøve grundlovmæssigheden af den af regeringen valgte fremgangsmåde. Hjemlen til denne prøvelse må imidlertid antages at være domstolenes almindelige adgang til at prøve loves grundlovmæssighed og ikke, som anført af sagsøger i 1972-dommen, grundlovens § 63.
(...)
...admitterede Maastricht-sagen, selv om sagen omfattede en »påstand om berettigelsen af ratifikation, jf grl § 19«.23302330. Se endvidere Karsten Hagel-Sørensen, Zahle, 2006, s. 289f, der i kommentaren til grundlovens § 63 omtaler opfattelsen hos Ross og Germer samt Højesterets domme om benådning, Maastricht og Romtraktaten. Se hertil ovenfor i kapitel 7.
(...)
...regeringskompetencer, som (formelt set) er undergivet prøvelse med hjemmel i § 63.23312331. For Holcks og Matzens vedkommende skete dette på et tidspunkt, hvor prøvelsesretten i forhold til love endnu ikke var en realitet, men de forudså dog, at der kunne blive skabt en sådan. Se hertil ovenfor i kapitel 5. Det drejer sig bl.a. om §§ 19 og 25. Ofte vil prøvelse
(...)
- Side 734 -
...prøvelsesintensitet og reaktionsmuligheder skal imidlertid ikke behandles i dette afsnit, men nedenfor under pkt. 1.6.2-1.6.4. I denne sammenhæng skal blot bemærkes, at man i ældre litteratur anså § 63 for at hjemle prøvelse af regeringskompetencerne, og at det først er indenfor de seneste par årtier, at denne opfattelse i et vist omfang er blevet draget i tvivl.
(...)
- Side 735 -
...litteraturen kun i begrænset omfang, hvis overhovedet, inddraget domstolenes prøvelse af loves grundlovmæssighed, hvilket er bemærkelsesværdigt. Domstolenes afvisende holdning i dommen fra 1972 skyldtes således alene, at der var tale om en lov, som ikke var endeligt vedtaget. Højesteret afviste derimod på ingen måde, at prøvelse kunne finde sted, når loven
(...)
- Side 736 -
...forskel, at grundlovens § 63 ikke omtaler regeringen udtrykkeligt, ligesom bestemmelsen heller ikke i øvrigt (direkte) angiver de (øvrige) myndigheder, som er omfattet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at man allerede på den grundlovgivende rigsforsamling var opmærksom på, at domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63 også kunne vedrøre ministrene.
(...)
...betragtet som en del af den lovgivende magt, mens de i nyere tid snarere synes at blive sammenlignet med anordninger og dermed som værende en del af prøvelsesgrundlaget i grundlovens § 63. Der er formentlig primært tale om et akademisk spørgsmål, eftersom den pågældende regeringskompetence uanset hvad vil være omfattet af den prøvelsesadgang, som domsto-
(...)
- Side 737 -
...kan føres vedrørende udøvelsen af en regeringskompetence. Det drejer sig om kravet om retlig interesse, dvs. prøvelsens formelle side, der, som nævnt, typisk indebærer, at en række sager også om udøvelse af regeringskompetencer ikke undergives prøvelse ved domstolene, på trods af at domstolene har hjemmel til at behandle sager af den pågældende art.
(...)
...borgere være utilfredse med, at regeringen havde valgt ikke at stadfæste et vedtaget lovforslag. De kunne muligvis have den (fejlagtige) opfattelse, at regeringen statsretligt var forpligtet hertil og ønske dette gennemtvunget ved et anerkendelsessøgsmål. Et sådan søgsmål må domstolene forventes at ville afvise under henvisning til, at der ikke er tale
- Side 738 -
...er, som nævnt, hjemlet i en retssædvane, og de relevante søgsmålsbetingelser skal derfor i sagens natur ligeledes udledes af retspraksis. Tilsvarende indeholder grundlovens § 63 imidlertid heller ikke en angivelse af, hvem der kan anlægge sag ved domstolene, og også i denne forbindelse skal søgsmålsbetingelserne derfor udledes af domstolenes praksis.
(...)
- Side 739 -
...interesse i at få deres påstande prøvet«. Det blev i den forbindelse anført, at der »under disse omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for... yderligere at betinge adgangen til domstolsprøvelse af, at appellanterne kan påvise, at der i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører deres forhold«.
(...)
- Side 740 -
...er anvendelige i sager med hjemmel i grundlovens § 63 og ikke blot i forhold til sager med hjemmel i den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed. Heroverfor står dog, at bemærkningerne såvel i landsretten som Højesteret alene beskæftiger sig med tiltrædelseslovens forenelighed med grundloven og ikke med ratifikationens berettigelse.
(...)
- Side 742 -
...flere, som skal inddrages ved vurderingen af spørgsmålet om udvidet søgsmålsret i forhold til sager om grundlovens § 19. Henvisningen til regeringens udenrigspolitiske kompetence omtales yderligere nedenfor under pkt. 1.6.3, hvor genstanden for analysen er den nærmere intensitet af domstolenes materielle prøvelse af regeringskompetencernes udøvelse.
(...)
- Side 743 -
...eller hensyn. Det i Irak-sagen anførte kriterium må derfor, hvis det skal tillægges vægt uden for det udenrigspolitiske område, i første række forventes at blive inddraget ved domstolenes prøvelse af betingelserne for udvidet retlig interesse i forhold til sager om domstolskontrol med udøvelsen af regeringskompetencer med hjemmel i grundlovens § 63.
(...)
...for den danske befolkning i almindelighed«. Ved sager om grundlovens § 19 skal der imidlertid endvidere lægges vægt på, »at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne«, hvilket taler imod at tillægge sagsøger udvidet søgsmålsret efter
(...)
- Side 744 -
...hjemmel i henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.23392339. Dette gælder i hvert fald i forhold til grundlovens § 19, hvorimod det er mere tvivlsomt i forhold til de øvrige regeringskompetencer, hvor prøvelsen ligeledes foretages med hjemmel i grundlovens § 63, dvs. grundlovens §§ 14, 24-27 og 32.
- Side 745 -
...prøve loves grundlovmæssighed. Tilsvarende er denne sondring i et vist omfang også afgørende for, hvilke søgsmålsbetingelser, der skal være opfyldt, hvis det skal føre til en prøvelse ved domstolene. For så vidt angår intensiteten af denne prøvelse, er sondringen ligeledes af betydning. Nedenfor diskuteres spørgsmålet om domstolenes intensitet, når der
(...)
- Side 746 -
...den ulovbestemte prøvelsesadgang i forhold til loves grundlovmæssighed, og der indledes derfor under pkt. 1.6.3.1 og 1.6.3.2 med nogle mere generelle bemærkninger om prøvelsesadgangen i de anførte hjemmelsgrundlag, hvorefter spørgsmålet om den nærmere intensitet af domstolenes prøvelse af regeringskompetencerne analyseres nedenfor under pkt. 1.6.3.3.
...grundlovgivende rigsforsamling vedrørende indholdet af grundlovens § 63 var, som anført, præget af betydelig uklarhed, herunder om bestemmelsen var udtryk for den såkaldte kompetencetvivslære eller tillige indebar et krav om legalitetskontrol. At rigsforsamlingen i et vist omfang lagde vægt på en sondring mellem kompetence og skøn syntes dog forholdsvis klart.
(...)
...førkonstitutionelle hjemler, som på den baggrund alene i meget begrænset omfang kunne være genstand for prøvelse. Berlin gjorde dog opmærksom på, at der ikke var tale om »en ren Naadessag, saaledes at Forvaltningen her altid reelt skulde staa ganske frit«. Han henviste således til, at der »forekommer her ligesom ved andre Afgørelser af Forvaltningen mange
(...)
- Side 747 -
...gældende, at der fra Regeringens Side ved Lovens Udstedelse forelaa et groft Misbrug«, hvilket forfatteren fandt »velbegrundet«, da »[d]er er Tale om en politisk Vurdering af den foreliggende Situation«. Også regeringskompetencerne kunne således prøves ved domstolene, men prøvelsen skulle vedrøre retsanvendelsen og ikke det frie (eller politiske) skøn.
- Side 750 -
...er undergivet visse begræsninger. Særligt i engelsk og amerikansk ret har spørgsmålet om begrænsninger i domstolenes muligheder for at foretage prøvelse af regeringskompetencernes udøvelse således givet anledning til overvejelser. Som optakt til analysen nedenfor vedrørende prøvelsesintensiteten i dansk ret skal disse begrænsninger således omtales.
- Side 752 -
...i forhold til visse regeringskompetencer, hvor der eksisterer hjemmel til at foretage prøvelse, og hvor kravet om retlig interesse er opfyldt, alligevel må forventes helt at ville afstå fra at foretage prøvelse. Sagt med andre ord skal det med inspiration fra fremmed ret overvejes, om der i dansk ret findes visse »forbudte områder« for domstolene.
(...)
- Side 754 -
...henset til at der i grundloven på dette punkt tillægges regeringen et meget vidt skøn, som typisk (alene) vil involvere politiske vurderinger. Det nærmere omfang af denne prøvelse omtales imidlertid nedenfor under pkt. 1.6.3.3.3 og 1.6.3.3.4 om henholdsvis domstolenes prøvelse af regeringens udøvelse af forvaltningsmyndighed og politiske spørgsmål.
(...)
...enkelte regeringskompetencer, dvs. den forventede prøvelsesintensitet ved domstolene. Der sondres også i denne forbindelse mellem prøvelse af regeringens deltagelse i den lovgivende magt med hjemmel i den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed og prøvelse af regeringens udøvelse af forvaltningsmyndighed med hjemmel i grundlovens § 63.
- Side 756 -
...63,23552355. Se hertil bl.a. Jens Peter Christensen i Magid m.fl., 2011, s. 283. og domstolene tilsidesætter ikke en forvaltningsafgørelse, blot fordi dommeren selv ville være kommet frem til en anden afgørelse. Domstolene prøver i den forbindelse ikke forvaltningens afvejning af de lovlige hensyn, men rammerne for skønnet, herunder eksempelvis en på-
(...)
- Side 757 -
...tiltrædes, at det falder uden for domstolenes kompetence at påkende appellantens principale og subsidiære påstande«. Landsretten foretog således en vis prøvelse, men afviste sagen på grund af påstandenes udformning, hvorimod Højesteret valgte, at afvise sagsøgers påstande »allerede fordi« deres udformning gjorde, at de ikke kunne påkendes af domstolene.
(...)
...fra forvaltningsretten). Han pointerer i den forbindelse, at der kan være gode grunde til at adskille de to ting, jf. Magid m.fl., 2011, s. 249f. I det følgende analyseres den forventede intensitet af domstolenes prøvelse af de enkelte regeringskompetencer, som er undergivet domstolskontrol med hjemmel i grundlovens § 63, dvs. §§ 14, 19, 24-27 og 32.
- Side 758 -
...grundlovsbeføjelser har derfor kun begrænset (eller ingen) relevans på dette område. Prøvelsen vil således vedrøre overholdelsen af regler, som er udstedt i medfør af bestemmelserne i §§ 26 og 27 samt lovgivningen i øvrigt, og er således identisk med al anden forvaltningsretlig prøvelse. Der henvises derfor på dette punkt til den almindelige forvaltningsret.
- Side 759 -
...grundlovens § 63. Retspraksis synes at understøtte dette i et vist omfang særligt i forhold til grundlovens § 14 (og i mindre grad § 19), hvorimod retspraksis vedrørende grundlovens § 32 ikke foreligger. Den juridiske litteratur synes ligeledes at underbygge denne konklusion. Der henvises i den forbindelse til diskussionen ovenfor under pkt. 1.6.3.1.
- Side 760 -
...regeringen udsteder loven egenhændigt, og i den juridiske litteratur synes de foreløbige love i nyere tid snarere at blive omtalt i tilknytning til domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, eller måske mere rigtigt udtrykt under anvendelse af de begreber og den terminologi, som anvendes i forbindelse med en beskrivelse af domstolenes prøvelse efter § 63.
(...)
...love, hvor begrundelserne for at domstolene ikke valgte at tilsidesætte lovene, er kortfattede og ikke giver megen vejledning. Domstolene konstaterede således blot, at »der Intet foreligger, som berettiger til at betragte disse Love som ugyldige«, og at tvivlspørgsmål vedrørende kompetencen til at benytte foreløbige love måtte henvises til rigsretten.
(...)
...anført ovenfor under pkt. 1.6.3.3.2 vil domstolene næppe tilsidesætte regeringens og Folketingets vurdering af, om der er tale om et »særdeles påtrængende tilfælde«, som anført i grundlovens § 42, stk. 7, om stadfæstelse af et lovforslag, der kan undergives folkeafstemning, og tilsvarende må det antages, at domstolene ikke vil tilsidesætte regeringens
(...)
- Side 761 -
...forfatningsretlig nødretssituation, hvor grundlovens § 23 i så fald er overflødig. Såfremt regeringen udstedte en foreløbig lov på et tidspunkt, hvor Folketinget var samlet eller kunne samles, må det endvidere forventes, at domstolene ville tilsidesætte denne og således erklære eventuelle afgørelser truffet i henhold til den foreløbige lov for ugyldige.
...domstolene typisk udviser en særlig tilbageholdenhed. Dette er imidlertid ikke særegent for domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, men gælder tillige prøvelse i henhold til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed. Domstolenes prøvelse af politiske spørgsmål drøftes derfor mere samlet nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
...viser, altså også ved prøvelsen af regeringens udøvelse af regeringskompetencerne. Det gør sig i den forbindelse gældende såvel i forhold til regeringskompetencer, som prøves med hjemmel i grundlovens § 63, som regeringskompetencer, der undergives domstolskontrol under henvisning til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.
- Side 766 -
...vurderinger fra politiske organer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Tilsvarende er det almindeligt antaget i den forvaltningsretlige litteratur, at politiske spørgsmål udgør en prøvelseshæmmende faktor, således at domstolene ved prøvelse i henhold til grundlovens § 63 ikke ønsker at prøve og tilsidesætte vurderinger af politisk karakter.
(...)
- Side 767 -
...domstolenes prøvelse af regeringskompetencernes udøvelse, der netop er hjemlet i henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte adgang til at foretage prøvelse af loves grundlovmæssighed, og, som analysen ovenfor under pkt. 1.6.3.3.2 og 1.6.3.3.3 viser, som udgangspunkt er undergivet den almindelige prøvelse, der følger af disse hjemmelsgrundlag.
- Side 772 -
...at regeringens beslutninger opretholdes, og at domstolene skal udvise tilbageholdenhed i prøvelsen. Intensiteten må således generelt antages at være begrænset, når der er tale om en regeringskompetence, og en eventuel tilsidesættelse af regeringens udøvelse af en regeringskompetence må kræve klare holdepunkter for beslutningens grundlovsstridighed.
(...)
- Side 774 -
...hvor domstolene må forventes at vise tilbageholdenhed, bidrager til en afklaring af retstilstanden i dansk ret, ligesom den konkret i forhold til regeringskompetencerne viser, at disse generelt (i større eller mindre omfang) må antages at indebære, at domstolene udviser tilbageholdenhed i prøvelsen grundet deres sammenhæng med politiske spørgsmål.
- Side 775 -
...tale om bestemmelser, der vedrører politiske spørgsmål. Samlet set gør det, at domstolenes prøvelse af regeringens udøvelse af regeringskompetencerne i grundloven generelt set må antages at være af begrænset intensitet. En nærmere angivelse af prøvelsens indhold afhænger af den enkelte kompetence, og der henvises derfor til bemærkningerne ovenfor.
...begrænset intensitet. I det følgende skal overvejes, hvad udfaldet af denne prøvelse kan blive. Der sondres også i denne forbindelse mellem prøvelse efter henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte prøvelsesret i forhold til love, og der indledes med nogle almindelige bemærkninger om reaktionsmulighederne ved prøvelse af love og forvaltningsakter.
(...)
- Side 776 -
...en lov som grundlovsstridig og er derfor relevant at undersøge nærmere. Udfaldet af dommen blev, som anført, at lovens § 7 var ugyldig i forhold til sagsøgerne i sagen. Kort tid efter fremsatte Undervisningsministeriet et forslag om at ophæve lovens § 7 (og §§ 6 samt 8-10). I lovforslagets almindelige bemærkninger anførte ministeriet bl.a. følgende:
(...)
- Side 779 -
...førkonstitutionel praksis eller er gået ud af brug. Det må således antages, at udfaldet af en sag om regeringens udøvelse af en regeringskompetence såvel i de situationer, hvor prøvelsen sker med hjemmel i den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, som i de situationer, hvor prøvelsen sker med hjemmel i grundlovens § 63, kan være ugyldighed.
(...)
- Side 781 -
...øvrige reaktioner såsom pålæggelse af erstatningsansvar eller ministeransvar ved relevante instanser, ligesom en regering muligvis kan opleve visse politiske reaktioner under henvisning til regeringens handlinger i den konkrete sag. Det kan dreje sig om almindelig parlamentarisk kontrol og regeringen kan endda modtage et mistillidsvotum i den anledning.
- Side 782 -
...63, hvorimod §§ 20, 21 og 22 må være genstand for prøvelse i henhold til den i praksis skabte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, herunder grundlovmæssigheden af deres tilblivelse. Konklusionen bygger på en analyse af retspraksis og grundlovens forarbejder sammenholdt med udtalelserne i den juridiske litteratur og suppleret af fremmed ret.
(...)
...regeringskompetencer. I Irak-sagen skete prøvelsen (antageligvis) med hjemmel i grundlovens § 63, og en overførelse af kriteriet til andre regeringskompetencer må derfor i første række ventes at ville ske i forhold til prøvelse af regeringskompetencer med et tilsvarende hjemmelsgrundlag, dvs. § 63. Fremtidig retspraksis må dog afklare, om dette kommer til at ske.
(...)
- Side 783 -
...det er derfor naturligt, at prøvelsen af disse beføjelsers udøvelse har lighedspunkter med netop domstolsprøvelse af love og forvaltningsafgørelser. I denne afhandling sondres i lighed hermed, for så vidt angår regeringskompetencerne, mellem prøvelse i medfør af grundlovens § 63 og den ulovbestemte prøvelsesret i forhold til loves grundlovmæssighed.
(...)
Grundlovens § 63 hjemler domstolenes almindelig kontrol med forvaltningen. Der er tale om legalitetsprøvelse, hvorimod domstolene ikke prøver hensigtsmæssigheden af for-
(...)
- Side 784 -
...den forbindelse. Regeringskompetencerne er udtryk for, hvad der i forvaltningsretten betegnes som vage og elastiske bestemmelser, og prøvelsesintensiteten er bl.a. på den baggrund helt forventeligt begrænset. Grundlovens §§ 14, 19, 24-27 samt 32 må således antages at være genstand for en prøvelse af varierende, men samlet set begrænset intensitet.
(...)
...endvidere kendetegnet ved i særlig grad at inkludere politiske vurderinger, og retspraksis viser, at domstolene er særligt tilbageholdende i forhold til prøvelse af sådanne vurderinger. Dette gælder ikke blot domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, men gælder også i forhold til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.
(...)
- Side 785 -
...beføjelse set i sammenhæng med de almindelige begrænsninger, der følger af henholdsvis domstolenes mulighed for at foretage prøvelse efter grundlovens § 63 og den ulovbestemte prøvelsesret i forhold til love. De anførte begrænsninger indebærer bl.a. en særlig respekt for politiske vurderinger og deraf følgende tilbageholdenhed i domstolsprøvelsen.
(...)
...harmonere med det danske forfatningssystem, herunder grundlovens kompetencefordeling, hvis retspraksis indeholdt talrige eksempler på, at regeringens udøvelse af regeringskompetencerne var blevet underkendt ved domstolene. Kravet om retlig interesse sammenholdt med regeringskompetencernes betydelige politiske og skønsmæssige elementer gør endvidere, som
(...)
- Side 786 -
...love. Oprindelig blev de foreløbige love dog betragtet som udslag af regeringens andel i den lovgivende magt. Siden har tilgangen derimod bestået i at betragte dem som en slags kongelige anordninger. Synet i den juridiske litteratur på de foreløbige love, som i dag ingen betydning har, har således ændret sig og viser samtidig, at jura ikke er statisk.
(...)
...grundlovmæssighed, hvor grundloven ikke tillagde domstolene en sådan ret, men denne er etableret i retspraksis og har endda i nyere tid medført en tilsidesættelse af (dele af) en lov som grundlovsstridig. Også i forhold til grundlovens § 63 er der sket en væsentlig udvikling gående fra kompetencetvistlæren til en egentlig prøvelse (i dag) også af dele af skønnet.
(...)
- Side 789 -
...i forhold til loves grundlovmæssighed. Domstolenes prøvelse og udfaldet heraf sker således ud fra retskilderne på området og ikke mere værdibaserede, dynamiske eller aktivistiske principper. I det omfang retskilderne imidlertid tilgodeser et hensyn til borgernes retssikkerhed eller lignende vil dette naturligvis indgå i rettens afgørelsesgrundlag.
- Side 809 -
...søgsmålsbetingelser. Tilsvarende afspejler prøvelsesintensiteten ved domstolenes prøvelse af den anden gruppe, som består i regeringens deltagelse i den lovgivende magt, således domstolenes almindelige prøvelse af loves grundlovmæssighed, som er hjemlet i praksis. Det samme gælder i relation til spørgsmålet om reaktionsmuligheder og søgsmålsbetingelser.