- Side 39 -
...stk. 2), ville dens afgørelser også kunne prøves af Højesteret. Denne nøje specificering af domstolenes uafhængighed i grundloven stammer fra den første grundlov i 1849, hvor det ingenlunde var klart, at man kunne sagsøge forvaltningen. Det krævede typisk tilladelse fra kongen, hvilket vil sige en tilladelse fra den, som man i princippet sagsøgte.
(...)
- Side 40 -
...myndighed kan ikke nedsættes.« Forbuddet mod særdomstole beror på den retsstatslige idé, at hvis der nedsættes særdomstole til særlige sager, er der risiko for, at man vælger særlige dommere til dem. Med andre ord vil man potentielt kunne manipulere domsprocessen, hvis domstolen etableres efter den begivenhed eller konflikt, som er genstand for pådømmelse.
(...)
...som undersøgte regeringens handlen under covid-19-pandemien, særligt beslutningen om at aflive alle mink i Danmark. Målet er typisk at få afklaret, om der er grundlag for at rejse en rigsretssag (grundlovens § 59) mod en eller flere ministre. Undersøgelserne kan også danne grundlag for, om der skal rejses tjenestemandssag mod bestemte embedspersoner.
- Side 51 -
...den private voldgift har parterne selv indflydelse på, hvem der skal være voldgiftsdommere i deres sag, og derfor er der ikke risiko for partisk statslig (politisk) indblanding. Privat voldgift er således nærmest modpolen til den offentlige domstol i den forstand, at den private domstol (voldgiftsdomstolen) i en vis forstand netop matches til sagen.